Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
De David. Éternel! Défends-moi contre mes adversaires, Combats ceux qui me combattent!
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Saisis le petit et le grand bouclier, Et lève-toi pour me secourir!
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Brandis la lance et le javelot contre mes persécuteurs! Dis à mon âme: Je suis ton salut!
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Qu’ils soient honteux et confus, ceux qui en veulent à ma vie! Qu’ils reculent et rougissent, ceux qui méditent ma perte!
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Qu’ils soient comme la balle emportée par le vent, Et que l’ange de l’Éternel les chasse!
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Que leur route soit ténébreuse et glissante, Et que l’ange de l’Éternel les poursuive!
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Car sans cause ils m’ont tendu leur filet sur une fosse, Sans cause ils l’ont creusée pour m’ôter la vie.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Que la ruine les atteigne à l’improviste, Qu’ils soient pris dans le filet qu’ils ont tendu, Qu’ils y tombent et périssent!
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Et mon âme aura de la joie en l’Éternel, De l’allégresse en son salut.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Tous mes os diront: Éternel! Qui peut, comme toi, Délivrer le malheureux d’un plus fort que lui, Le malheureux et le pauvre de celui qui le dépouille?
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
De faux témoins se lèvent: Ils m’interrogent sur ce que j’ignore.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ils me rendent le mal pour le bien: Mon âme est dans l’abandon.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Et moi, quand ils étaient malades, je revêtais un sac, J’humiliais mon âme par le jeûne, Je priais, la tête penchée sur mon sein.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Comme pour un ami, pour un frère, je me traînais lentement; Comme pour le deuil d’une mère, je me courbais avec tristesse.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Puis, quand je chancelle, ils se réjouissent et s’assemblent, Ils s’assemblent à mon insu pour m’outrager, Ils me déchirent sans relâche;
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Avec les impies, les parasites moqueurs, Ils grincent des dents contre moi.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Seigneur! Jusques à quand le verras-tu? Protège mon âme contre leurs embûches, Ma vie contre les lionceaux!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Je te louerai dans la grande assemblée, Je te célébrerai au milieu d’un peuple nombreux.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Que ceux qui sont à tort mes ennemis ne se réjouissent pas à mon sujet, Que ceux qui me haïssent sans cause ne m’insultent pas du regard!
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Car ils tiennent un langage qui n’est point celui de la paix, Ils méditent la tromperie contre les gens tranquilles du pays.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Ils ouvrent contre moi leur bouche, Ils disent: Ah! Ah! Nos yeux regardent!
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Éternel, tu le vois! Ne reste pas en silence! Seigneur, ne t’éloigne pas de moi!
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Réveille-toi, réveille-toi pour me faire justice! Mon Dieu et mon Seigneur, défends ma cause!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Juge-moi selon ta justice, Éternel, mon Dieu! Et qu’ils ne se réjouissent pas à mon sujet!
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Qu’ils ne disent pas dans leur cœur: Ah! Voilà ce que nous voulions! Qu’ils ne disent pas: Nous l’avons englouti!
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Que tous ensemble ils soient honteux et confus, Ceux qui se réjouissent de mon malheur! Qu’ils revêtent l’ignominie et l’opprobre, Ceux qui s’élèvent contre moi!
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Qu’ils aient de l’allégresse et de la joie, Ceux qui prennent plaisir à mon innocence, Et que sans cesse ils disent: Exalté soit l’Éternel, Qui veut la paix de son serviteur!
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Et ma langue célébrera ta justice, Elle dira tous les jours ta louange.
