Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
De David. Yahweh, combats ceux qui me combattent, fais la guerre à ceux qui me font la guerre!
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Saisis le petit et le grand bouclier, et lève-toi pour me secourir!
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Tire la lance et barre le passage à mes persécuteurs; dis à mon âme: « Je suis ton salut! »
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Qu’ils soient honteux et confus ceux qui en veulent à ma vie; qu’ils reculent et rougissent ceux qui méditent ma perte!
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Qu’ils soient comme la paille au souffle du vent, et que l’ange de Yahweh les chasse devant lui!
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Que leur voie soit ténébreuse et glissante, et que l’ange de Yahweh les poursuive!
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Car sans cause ils ont caché leur filet pour ma ruine, sans cause ils ont creusé la fosse pour me faire périr.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Que la ruine tombe sur lui à l’improviste, que le filet qu’il a caché le saisisse, qu’il y tombe et périsse!
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Et mon âme aura de la joie en Yahweh, de l’allégresse dans son salut.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Tous mes os diront: « Yahweh, qui est semblable à toi, délivrant le malheureux d’un plus fort que lui, le malheureux et le pauvre de celui qui le dépouille? »
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Des témoins iniques se lèvent; ils m’accusent de choses que j’ignore.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ils me rendent le mal pour le bien; mon âme est dans l’abandon.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Et moi, quand ils étaient malades, je revêtais un sac, j’affligeais mon âme par le jeûne, et ma prière retournait sur mon sein.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Comme pour un ami, pour un frère, je me traînais lentement; comme pour le deuil d’une mère, je me courbais avec tristesse.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Et maintenant que je chancelle, ils se réjouissent et s’assemblent, contre moi des calomniateurs s’assemblent à mon insu; ils me déchirent sans relâche.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Comme d’impurs parasites à la langue moqueuse, ils grincent des dents contre moi.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Seigneur, jusques à quand le verras-tu? Arrache mon âme à leurs persécutions, ma vie à la fureur de ces lions!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Je te louerai dans la grande assemblée, je te célébrerai au milieu d’un peuple nombreux.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Qu’ils ne se réjouissent pas à mon sujet, ceux qui m’attaquent sans raison! Qu’ils ne clignent pas des yeux, ceux qui me haïssent sans cause!
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Car leur langage n’est pas celui de la paix; ils méditent de perfides desseins contre les gens tranquilles du pays.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Ils ouvrent toute large contre moi leur bouche, ils disent: « Ah! ah! notre œil a vu…! »
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Yahweh, tu le vois! Ne reste pas en silence, Seigneur, ne t’éloigne pas de moi!
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Éveille-toi, lève-toi pour me faire justice, mon Dieu et mon Seigneur, pour prendre en main ma cause!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Juge-moi selon ta justice, Yahweh, mon Dieu, et qu’ils ne se réjouissent pas à mon sujet!
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: \x{201c}Ha, ha! det var vor Lyst!\x{201d} Lad dem ikke sige: \x{201c}Vi have opslugt ham!\x{201d}
Qu’ils ne disent pas dans leur cœur: « Notre âme est satisfaite! » qu’ils ne disent pas: « Nous l’avons englouti! »
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Qu’ils rougissent et soient confondus tous ensemble, ceux qui se réjouissent de mon malheur! Qu’ils soient couverts de honte et d’ignominie, ceux qui s’élèvent contre moi!
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Qu’ils soient dans la joie et l’allégresse, ceux qui désirent le triomphe de mon droit; et que sans cesse ils disent: « Gloire à Yahweh, qui veut la paix de son serviteur! »
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Et ma langue célébrera ta justice, ta louange tous les jours.
