Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
By David. Strive, Jehovah, with my strivers, fight with my fighters,
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Take hold of shield and buckler, and rise for my help,
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
And draw out spear and lance, To meet my pursuers. Say to my soul, 'Thy salvation I [am].'
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
They are ashamed and blush, those seeking my soul, Turned backward and confounded, Those devising my evil.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
They are as chaff before wind, And a messenger of Jehovah driving away.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Their way is darkness and slipperiness, And a messenger of Jehovah their pursuer.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
For without cause they hid for me their netpit, Without cause they digged for my soul.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Meet him doth desolation — he knoweth not, And his net that he hid catcheth him, For desolation he falleth into it.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
And my soul is joyful in Jehovah, It rejoiceth in His salvation.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
All my bones say, 'Jehovah, who is like Thee, Delivering the poor from the stronger than he, And the poor and needy from his plunderer.'
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Violent witnesses rise up, That which I have not known they ask me.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
They pay me evil for good, bereaving my soul,
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
And I — in their sickness my clothing [is] sackcloth, I have humbled with fastings my soul, And my prayer unto my bosom returneth.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
As [if] a friend, as [if] my brother, I walked habitually, As a mourner for a mother, Mourning I have bowed down.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
And — in my halting they have rejoiced, And have been gathered together, Gathered against me were the smiters, And I have not known, They have rent, and they have not ceased;
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
With profane ones, mockers in feasts, Gnashing against me their teeth.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Lord, how long dost thou behold? Keep back my soul from their desolations, From young lions my only one.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
I thank Thee in a great assembly, Among a mighty people I praise Thee.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Mine enemies rejoice not over me [with] falsehood, Those hating me without cause wink the eye.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
For they speak not peace, And against the quiet of the land, Deceitful words they devise,
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
And they enlarge against me their mouth, They said, 'Aha, aha, our eye hath seen.'
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Thou hast seen, O Jehovah, Be not silent, O Lord — be not far from me,
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Stir up, and wake to my judgment, My God, and my Lord, to my plea.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Judge me according to Thy righteousness, O Jehovah my God, And they do not rejoice over me.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
They do not say in their heart, 'Aha, our desire.' They do not say, 'We swallowed him up.'
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
They are ashamed and confounded together, Who are rejoicing at my evil. They put on shame and confusion, Who are magnifying themselves against me.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
They sing and rejoice, who are desiring my righteousness, And they say continually, 'Jehovah is magnified, Who is desiring the peace of His servant.'
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
And my tongue uttereth Thy righteousness, All the day Thy praise!
