Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
David’s. Contend, O Yahweh, with them who contend with me, Make war upon them who make war upon me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Grasp buckler and shield, and arise in my help;
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Then draw the spear, and close up against my pursuers, Say to my soul, Thy salvation, I am!
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Let them be ashamed and confounded, who are seeking my life, —Let them turn back and be put to the blush, who are devising my hurt:
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Let them be as chaff before the wind, with, the messenger of Yahweh, pressing them on:
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Let their way become dark and slippery, with, the messenger of Yahweh, pursuing them.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
For, without cause, have they hid for me, in a ditch, their net, —Without cause, have they digged [a pit] for my life.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
There shall reach him a ruin he could not know, —Yea, his own net which he hath hidden, shall capture him, Into that ruin, shall he fall!
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
But, my soul, shall exult in Yahweh, —shall be glad in his salvation.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
All my bones, shall say—O Yahweh, who is like unto thee? Rescuing the oppressed from one stronger than he, Yea the oppressed and the needy, from their spoiler.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
There rise up witnesses helping forward violence and wrong, What I know not, they demand of me:
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
They repay me evil for good, Bereaving my soul.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
But, as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth, I humbled, with fasting, my soul, though, my prayer, unto mine own bosom, might return:
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Like as for a friend, like as for a brother of mine own, I walked to and fro, As though mourning for a mother, I gloomily bowed myself down.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
But, in mine overthrow, have they rejoiced, and gathered themselves together, —There gathered themselves together against me foolish men, and I knew it not, They have torn in pieces, and not been silent;
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Amidst profane praters of perversion, have they gnashed upon me with their teeth.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
My Lord! how long wilt thou look on? Bring back my soul out of their raging, from among lions, my solitary self.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
I will thank thee, in the midst of a great convocation, —In the midst of a mighty people, will I praise thee.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Let not them who are falsely my foes rejoice over me, As for them who hate me without cause, let them not wink the eye!
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
For, no salvation, will they utter, —But, against the quiet of the land, deceitful things, do they devise;
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Yea they have opened wide against me their mouth, They have said, Aha! Aha! our own eye, hath seen!
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Thou hast seen, O Yahweh, do not keep silence! O My Lord! be not far from me:
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Bestir thyself and wake up, to my vindication, O my God and My Lord!—to my plea:
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Vindicate me according to thy righteousness, O Yahweh, my God! And let them not rejoice over me:
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Let them not say in their heart, Aha! to our mind! Let them not say, We have swallowed him up!
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Let them turn pale, and then at once blush, who are rejoicing at my misfortune, —Let them be clothed with shame and confusion, who are magnifying themselves against me.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Let them shout in triumph and rejoice, who are desiring my justification; And let them say continually, Yahweh be magnified, Who hath taken pleasure in the prosperity of his servant.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Mine own tongue also, shall softly utter thy righteousness, —All the day long, —thy praise!
