< Salme 35 >
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Of David. O Lord, be on my side against those who are judging me; be at war with those who make war against me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Be a breastplate to me, and give me your help.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Take up your spear and keep back my attackers; say to my soul, I am your salvation.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Let them be overcome and put to shame who make attempts to take my soul; let those who would do me damage be turned back and made foolish.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Let them be like dust from the grain before the wind; let the angel of the Lord send them in flight.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Let their way be dark and full of danger; let them be troubled by the angel of the Lord.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
For without cause they have put a net ready for me secretly, in which to take my soul.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Let destruction come on them without their knowledge; let them be taken themselves in their secret nets, falling into the same destruction.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
And my soul will have joy in the Lord; it will be glad in his salvation.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
All my bones will say, Lord, who is like you? The saviour of the poor man from the hands of the strong, of him who is poor and in need from him who takes his goods.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
False witnesses got up: they put questions to me about crimes of which I had no knowledge.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
They gave me back evil for good, troubling my soul.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
But as for me, when they were ill I put on the clothing of sorrow: I went without food and was sad, and my prayer came back again to my heart.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
My behaviour was as if it had been my friend or my brother: I was bent low in grief like one whose mother is dead.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
But they took pleasure in my trouble, and came together, yes, low persons came together against me without my knowledge; they never came to an end of wounding me.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Like men of deceit they put me to shame; the voice of their wrath was loud against me.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Lord, how long will you be looking on? take my soul from their destruction, my life from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
I will give you praise in the great meeting; I will give you honour among a strong people.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Do not let my haters be glad over me falsely; let not those who are against me without cause make sport of me.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
For they do not say words of peace; in their deceit they are designing evil things against the quiet ones in the land.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Their mouths were open wide against me, and they said, Aha, aha, our eyes have seen it.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
You have seen this, O Lord; be not unmoved: O Lord, be not far from me.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Be awake, O Lord, be moved to take up my cause, my God and my Lord.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Be my judge, O Lord my God, in your righteousness; do not let them be glad over me.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Let them not say in their hearts, So we will have it: let them not say, We have put an end to him.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Let all those who take pleasure in my troubles be shamed and come to nothing: let those who are lifted up against me be covered with shame and have no honour.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Let those who are on my side give cries of joy; let them ever say, The Lord be praised, for he has pleasure in the peace of his servant.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
And my tongue will be talking of your righteousness and of your praise all the day.