Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Of David. Contend with my opponents, O LORD; fight against those who fight against me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Take up Your shield and buckler; arise and come to my aid.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Draw the spear and javelin against my pursuers; say to my soul: “I am your salvation.”
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
May those who seek my life be disgraced and put to shame; may those who plan to harm me be driven back and confounded.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
May they be like chaff in the wind, as the angel of the LORD drives them away.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
May their path be dark and slick, as the angel of the LORD pursues.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
For without cause they laid their net for me; without reason they dug a pit for my soul.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
May ruin befall them by surprise; may the net they hid ensnare them; may they fall into the hazard they created.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Then my soul will rejoice in the LORD and exult in His salvation.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
All my bones will exclaim, “Who is like You, O LORD, who delivers the afflicted from the aggressor, the poor and needy from the robber?”
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Hostile witnesses come forward; they make charges I know nothing about.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
They repay me evil for good, to the bereavement of my soul.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Yet when they were ill, I put on sackcloth; I humbled myself with fasting, but my prayers returned unanswered.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
I paced about as for my friend or brother; I was bowed down with grief, like one mourning for his mother.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
But when I stumbled, they assembled in glee; they gathered together against me. Assailants I did not know slandered me without ceasing.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Like godless jesters at a feast, they gnashed their teeth at me.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
How long, O Lord, will You look on? Rescue my soul from their ravages, my precious life from these lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Then I will give You thanks in the great assembly; I will praise You among many people.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Let not my enemies gloat over me without cause, nor those who hate me without reason wink in malice.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
For they do not speak peace, but they devise deceitful schemes against those who live quietly in the land.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
They gape at me and say, “Aha, aha! Our eyes have seen!”
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
O LORD, You have seen it; be not silent. O Lord, be not far from me.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Awake and rise to my defense, to my cause, my God and my Lord!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Vindicate me by Your righteousness, O LORD my God, and do not let them gloat over me.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Let them not say in their hearts, “Aha, just what we wanted!” Let them not say, “We have swallowed him up!”
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
May those who gloat in my distress be ashamed and confounded; may those who exalt themselves over me be clothed in shame and reproach.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
May those who favor my vindication shout for joy and gladness; may they always say, “Exalted be the LORD who delights in His servant’s well-being.”
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Then my tongue will proclaim Your righteousness and Your praises all day long.
