< Salme 35 >

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Strive thou, O Jehovah, with those who strive with me. Fight thou against those who fight against me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Take hold of shield and buckler, and stand up for my help.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Draw out the spear also, and stop the way against those who pursue me. Say to my soul, I am thy salvation.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Let them be put to shame and brought to dishonor who seek after my soul. Let them be turned back and confounded who devise my hurt.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Let them be as chaff before the wind, and the agent of Jehovah driving them on.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Let their way be dark and slippery, and the agent of Jehovah pursuing them.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
For without cause they have hid their net for me in a pit. Without cause they have dug a pit for my soul.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Let destruction come upon him unawares, and let his net that he has hid catch himself. Let him fall in it with destruction.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
And my soul shall be joyful in Jehovah. It shall rejoice in his salvation.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
All my bones shall say, Jehovah, who is like thee, who delivers a poor man from him who is too strong for him, yea, a poor and needy man from him who robs him?
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Unrighteous witnesses rise up, they ask me of things that I know not.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
They reward me evil for good, to the bereaving of my soul.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
But as for me, when they were sick my clothing was sackcloth. I afflicted my soul with fasting, and my prayer returned into my own bosom.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
I behaved myself as though it had been my friend or my brother. I bowed down mourning, as he who bewails his mother.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
But in my adversity they rejoiced, and gathered themselves together. The wretches gathered themselves together against me, and I knew it not. They tore me, and ceased not.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Like the profane mockers in feasts, they gnashed upon me with their teeth.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Lord, how long will thou look on? Rescue my soul from their destructions, my darling from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
I will give thee thanks in the great assembly. I will praise thee among much people.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Let not those who are my enemies wrongfully rejoice over me. Neither let them wink with the eye who hate me without a cause.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
For they speak not peace, but they devise deceitful words against those who are quiet in the land.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Yea, they opened their mouth wide against me. They said, Aha, aha, our eye has seen it.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Thou have seen it, O Jehovah. Keep not silence. O Lord, be not far from me.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Stir up thyself, and awake to the justice to me, to my cause, my God and my Lord.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Judge me, O Jehovah my God, according to thy righteousness, and let them not rejoice over me.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!” Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!”
Let them not say in their heart, Aha, so would we have it. Let them not say, We have swallowed him up.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Let them be put to shame and confounded together who rejoice at my hurt. Let them be clothed with shame and dishonor who magnify themselves against me.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Let them shout for joy, and be glad, who favor my righteous cause. Yea, let them say continually, Jehovah be magnified, who has pleasure in the prosperity of his servant.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
And my tongue shall talk of thy righteousness and of thy praise all the day long.

< Salme 35 >