Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, kai na ka tarannaw hah, taran van haw. Kai na katuknaw hah tuk van haw.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Taisawm hoi bahling lat nateh, kai kabawp hanelah kangdout haw.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Tahroe hai patuem nateh, na kapâleinaw hah ngang haw. Ka hringnae koe vah na kaie rungngangnae doeh tie dei haw.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Ka hringnae la hanelah, kakâcainaw hah kayayeirai hoi awm sak nateh, runae poe hanlah kakâcainaw hah yawng sak nateh, lungpout hoi awm sak haw.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Kahlî ni vaikong palek e patetlah awm awh naseh. BAWIPA e kalvantami ni koung kahmat lah pâlei naseh.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Ahnimouh ni a dawn awh e lamthung teh, kahmot e, ka pâhnan e lam lah awm naseh. Hawvah, BAWIPA e kalvantaminaw ni pâlei naseh.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Bangkongtetpawiteh, a khuekhaw awm laipalah, ka kâman nahanelah arulahoi tamlawk a yap awh toe. A khuekhaw awm laipalah, ka bo nahane tangkom a tai awh.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Pouk laipalah ahnimouh teh rawk awh naseh. Arulahoi tamlawk a yap awh e dawk amamouh kâman awh naseh. Amamae tangkom dawk amamouh bawt awh naseh.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Ka hringnae heh BAWIPA dawk a lunghawi vaiteh, a rungngangnae dawk a konawm han.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Ka hru pueng ni, BAWIPA nang patetlah apimaw kaawm. Ahnimouh hlak a tha kaawmnaw thung hoi mathoenaw hah na rasa. Bokheiyah, mathoe hoi ka voutthoup e hah, ahnimouh karaphoekung thung hoi na rungngang toe, ati awh han.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Kapanuekkhai kaphawk a tho awh teh, ka panue hoeh e naw hah na pacei awh.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ka muitha lungmathoe sak nahanelah, hawinae hah thoenae hoi a patho awh.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Hatei, kai niteh, a pataw awh navah, buri ka kâkhu, rawcahai hoi kârahnoum hoi ka o. Hahoi, ka ratoumnae teh ka lungthin koe letlang a ban.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Hui hoi hmaunawngha ka khui e patetlah, manu hoi ka khui e patetlah ka kâhlai teh ka tabut.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Hatei, ahnimouh niteh, ka kangduenae a mathoe toteh, konawm laihoi a kamkhueng awh. Na ka tarannaw teh cungtalah a kamkhueng awh teh, hot hah ka panuek hoeh. Kâhat laipalah, koung na phi awh.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Cathutlaipa e naw ni, pawibu vennae koe na panuikhai awh teh, a hâkam na kata sin awh.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
BAWIPA nâtotouh maw sut na khet han. Raphoe hanlah kâcainae thung hoi na rungngang haw. Sendek koehoi ka hringnae hah hlout sak haw.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Ka lentoe e kamkhuengnae koe, konawmnae lawk hah ka dei vaiteh, tami moikapap hmalah ka pholen han.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Laithoehrawnghrang lahoi ka tarannaw ni kai dawk a konawm hanh naseh. A khuekhaw awm laipalah, na kahmuhmanaw ni, na hmaiet hanh naseh.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Bangtelah tetpawiteh, roumnae lawk hah dei awh hoeh niteh, hete ram taminaw duem ao awh lahunnah, dumnae lawk dueng doeh a dei awh.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
A pahni na ang sin awh teh, vehveh, ka mit hoi ka hmu toe ati awh.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Oe BAWIPA, het heh na hmu doeh. Duem awm hanh. Oe BAWIPA, na hlat takhai hanh.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Ka Cathut hoi ka BAWIPA, kai dawk ka phat e lawkceng hane kabawp hanelah, kâhlaw nateh, thaw haw.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Oe BAWIPA, ka Cathut, na lannae lahoi lawk na ceng pouh haw. Kai dawk a konawm awh nahanh seh.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Ahnimouh ni a lung thung hoi maimae lungngai akuep han toe, koung payawp awh han toe tet awh hanh naseh.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Ka rucatnae dawk a lungkahawi e naw hah, kayak awh naseh. Kai lathueng kâoupnaw hah kayayeirai hoi awm awh naseh.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Ka lannae dawk kanawmkhaikung teh, lunghawi hoi la sak naseh. A san dawk a lung ka hawi e BAWIPA teh, pholen lah awm seh telah pou dei awh naseh.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Hahoi, ka lai ni na lannae lawk a dei vaiteh, kanîruirui nang na pholen han.
