Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Aw Bawipa, kai anik eek thlangkhqi ce nang ing mele sih nawhtaw; kai anik tukkhqi ce nang ing tuk lah.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Phura ingkaw kqang dahnaak ce lo lah; tho nawh kai bawm aham law lah.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Kai anik hquutkhqi haiawh cai thlek pek khqi nawh mam khqi khoep lah, Ka hqingnaak venawh, “Kai taw nang a hulnaak ni,” tina lah.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Ka hqingnaak hqe aham ak suikhqi ce amik kaw boet seitaw chah phyi u seh; kai plawci sak aham amik za qukhqi ce kqih doe ing huna voei tlaih u seh.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Zilh ing a zawn canghi amyihna awm u seitaw, Bawipa a khan ceityih khqi ing cekkhqi ce ak chang na hquut u seh;
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
A cehnaak lam ce hyp pe seitaw hal pe seh, Bawipa ak khan ceityihkhqi ing cekkhqi ce hquut seh.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Ikaw am mai awh kang awhnaak aham lawk zan unawh kai aham lawk-kqawng co law uhy,
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
poek kaana cekkhqik khan awh seetnaak ing pha tawk qat seh a mimah ing ami zan lawk awh a mimah awk nawn u seh, a seetnaak aham a mimah a lawk-kqawng awh tla nawn u seh.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Cawh Bawipa awh ka hqingnaak zeel kawmsaw a hulnaak awh ce kak kaw zeel kaw.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Cawh kang coengnaak boeih boeih ing, “Bawipa, nang amyihna u nu ak awm bai? Tha ak awm soeihkhqi anglakawhkawng khawdengkhqi ce nang ing hul hyk ti, a mingmih ak mukkung a kut khui awhkawng khawdengkhqi ingkaw thlang ak voethlauhkhqi ce hul hyk ti,” tinawh kqawn kaw.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Qeennaak amak ta dyihthing qawlkhqi haina thoeih unawh; am ka sim ik-oeihkhqi ing ni deng uhy.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ik-oeih leek ce ik-oeih che ing ni thung unawh ka hqingnaak ve a sungnaak aham cehta uhy.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Cehlai, cekkhqi ami tlawh awhtaw, kai ingtaw tlamhi byng nawh buh zehnaak ing chung na awm nyng. Kak cykcahnaak hlat na ama awm awh ce,
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
ka pyi ingkaw ka koeina amih koep na kqah sih nyng. Ka nu ak thi amyihna kawseet aih awh koep nawh kqap nyng.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Cehlai kangbah awhtaw, cekkhqi ce zeel unawh cun uhy, am ka simkhqi ing ni sawi loet uhy.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Khawsa kawna amak hu thlang qaihna amik kqawn amyihna, ami ha ni tah sih uhy.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Aw Bawipa, ityk dy nu nani toek hly hqoeng? Ka hqingnaak hqe aham ak caikhqi kut khui awhkawng ni hul lah, a phuk tlo soeih ka hqingnaak ve samthyynkhqi kut khui awhkawng ni hul lah.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Thlangkqeng ang cunnaak awh nang ce ni ym kawng nyng saw; thlangkqeng khawzah anglakawh nang ce ni zoeksang kawng.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Kaw am mai awh ka qaalkhqi ing kawqep doena koeh ni toek u seh; ikaw am mai awh kai anik sawhnaakkhqi ing mik koeh ni hqip sih u seh.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Cekkhqi ing qoepnaak awi kqawn kaana, qam khuiawh a ding a syk na ak awmkhqi ce thainaak aham qaai puk uhy.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Ni aang sih unawh, “A ha! A ha! Ni mik qoe ing ni hu hawh saw ve,” ni tina uhy.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Bawipa vekkhqi ve na huh hawh dawngawh; koeh ni awm taak poek poek lah. Bawipa ak hla na koeh ni awmtaak lah.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Kai hul aham hqyng nawhtaw, dyi lah! Ka Khawsa ingkaw Bawipa, kang zyng na cekkhqi mi noek qu lah uh.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Aw Bawipa ka Khawsa, na dyngnaak ak caming awi tlyk law lah; cekkhqi mi koeh ni kqep sih seh.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: “Ha, ha! det var vor Lyst!” Lad dem ikke sige: “Vi have opslugt ham!”
Cekkhqi ce, ce pai seh, vemyihna maw ni ngaih qoe pai,” ce am awhtaw, “Amah taw nik daih koe noek,” tinawh koeh poek sak.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Kak kawseetnaak awh kaw anik qep sihkhqi ce chah phyi u seitaw ngaih kyinaak hu u seh; kak khan awh ak zoeksang qu plakkhqi ce chahnaak ingkaw ngaih kyinaak ing sing khoep seh nyng.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Ka dyngnaak awh ak zeel thlangkhqi taw awmhly doena khy useh; cekkhqi ing, “A tyihzawih a ik-oeih leek ak ym, Bawipa taw zoeksang na awm seh,” ti phat u seh nyng.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Kam lai ing nang a dyngnaak awi kqawn kawmsaw hypoet pyr awh na kyihcahnaak awi kqawn kaw.
