Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Oelhtaih vaengkah David kah Aw BOEIPA, kai aka nen ka lungawn te han nen lah.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Kai bomnah ham photling neh photlinglen te muk lamtah thoo lah.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Kai aka hloem rhoek te caai neh khoh lamtah sulbung neh ham mah lah. Ka hinglu taengah, “Kai tah nang kah khangnah ni,” ti nah saeh.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Ka hinglu aka mae rhoek he yahpok saeh lamtah a hmaithae uh saeh. Kai a thae la aka moeh rhoek te a hnuk la balkhong uh saeh lamtah ngam uh saeh.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Khohli dong kah cangkik bangla om uh saeh lamtah BOEIPA kah puencawn loh hawk nawn saeh.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Amih kah longpuei te hmaisuep neh longhnal la om saeh lamtah BOEIPA kah puencawn loh amih te hloem saeh.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
A tloengtlaih van la kai ham lawk a tung uh tih ka hinglu ham vaam a too uh.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Anih kah a ming mueh la khohli rhamrhael loh kae saeh lamtah lawk a tung te amah man saeh. Anih taengah khohli rhamrhael la tlak thil saeh.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Te vaengah ka hinglu loh BOEIPA ah omngaih vetih amah kah khangnah dongah ngaingaih ni.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Ka rhuh ka rhong boeih loh, “Mangdaeng te amah lakah tlungluen kut lamkah, mangdaeng neh khodaeng te khaw anih aka rheth kut lamkah BOEIPA nang bangla aka huul te unim?,” ti uh saeh.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Kuthlahnah kah laipai rhoek te ha tlai uh tih kai loh ka ming mueh te n'dawt uh.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ka hinglu kah polpainah ham a then yueng la boethae neh kai n'thuung uh.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Tedae kai tah amih te tloh a nue vaengah tlamhni ka pueinak nah. Ka hinglu he yaehnah neh ka phaep vaengah ka thangthuinah loh ka kodang la ha bal.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Pay a bangla ka manuca bangla ka ngai. A nu kah rhahdoe cangpoem bangla ka van tih kopang doela lu ka singling.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Tedae ka cungdonah te ko a khah uh tih tingtun uh. Hlanghaeng rhoek loh ka ming pawt vaengah ka taengah tingtun uh. Kai n'hliphen uh vaengah toeng uh pawh.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Lailak loh kai he buh bangla tamdaengtamkha neh a no n'tah thiluh.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Aw Boeipa, mevaeng hil nim nan sawt sut ve? Ka hinglu he khohli rhamrhael lamloh, ka oingaih cangloeng te sathuengca kut lamloh han doek lah.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Hlangping a yet taengah nang kan uem vetih pilnam rhaengpuei lakli ah nang kan thangthen ni.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
A hong mai khaw ka thunkha rhoek loh kai dongah n'kokhah uh tih a lunglilungla la kai aka hmuhuet loh a mik m'mikhip thil boel saeh.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Rhoepnah a thui uh mueh la khohmuen he dingsuek tila thailatnah ol te a moeh uh.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Te dongah kai taengah a ka a ang uh tih, “Ahuei ahuei mamih mik loh a hmuh coeng,” a ti uh.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Na hmuh coeng BOEIPA. Na hilphah boeh. Kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh ka Boeipa.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Kamah kah tuituknah dongah kai ka tiktamnah ham haenghang lamtah thoo laeh ka Pathen neh ka Boeipa.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Ka BOEIPA Pathen aw, na duengnah neh kai n'tang sak lamtah kai soah a kokhap uh boel saeh.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Amih lungbuei ah, “Ahuei, mamih hinglu soep coeng,” ti uh boel saehAnih.” n'dolh uh coeng, “ti uh boel saeh.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Kai kah yoethae soah ko aka hoe rhoek te rhenten yak uh saeh lamtah ngam uh saeh. Kai soah aka pomsang rhoe te yahpohnah neh mingthae loh khuk saeh.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Kai kah duengnah aka omtoem rhoek loh tamhoe uh lamtah a kohoe uh saeh. Te dongah a sal kah ngaimongnah aka omtoem BOEIPA tah pomsang pai saeh,” ti uh yoeyah saeh.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Te vaengah na duengnah neh namah koehnah te ka olka loh hnin at puet thuep saeh.
