< Salme 34 >
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Dawid dwom a ɔtoeɛ ɛberɛ a ɔboa pa danee ɔbɔdamfoɔ wɔ Abimelek anim no na ɔpanin no gyaee no ma ɔkɔeɛ no akyi. Mede aseda bɛma Awurade berɛ nyinaa; nʼayɛyie wɔ mʼanom daa.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Me kra bɛhoahoa ne ho wɔ Awurade mu; ma amanehunufoɔ nte na wɔn nni ahurisie.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Mo ne me nkamfo Awurade; momma yɛmmɔ mu nkamfo ne din!
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Mefrɛɛ Awurade na ɔgyee me so; na ɔyii me firii mʼakomatuo nyinaa mu.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Wɔn a wɔhwɛ nʼanim no hyerɛn na wɔn anim rengu ase da.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Ohiani yi frɛeɛ, na Awurade tiee no; na ɔgyee no firii nʼahohia nyinaa mu.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Awurade ɔbɔfoɔ wɛn wɔn a wɔsuro no, na ɔgye wɔn.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Monka nhwɛ na monhunu sɛ Awurade yɛ. Nhyira ne onipa a ɔhinta wɔ ne mu.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Monsuro Awurade, mo a moyɛ nʼahotefoɔ, na wɔn a wɔsuro noɔ no nhia hwee.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Agyata yɛ mmrɛ na ɛkɔm de wɔn, nanso wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no, adepa biara remmɔ wɔn.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Mommra, me mma, monyɛ aso mma me; mɛkyerɛkyerɛ mo Awurade ho suro.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Mo mu hwan na ɔpɛ nkwa na ɔpɛ sɛ ɔhunu nna papa bebree?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Ɛnneɛ ɛnsɛ sɛ ɔka kasa bɔne, na ɛsɛ sɛ ɔgyae atorɔtwa.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Twe wo ho firi bɔne ho, na yɛ papa; hwehwɛ asomdwoeɛ na ti no.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Awurade ani wɔ ateneneefoɔ so na ɔtie wɔn mpaeɛbɔ;
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Awurade ani sa wɔn a wɔyɛ bɔne, sɛ ɔbɛyi wɔn nkaeɛ afiri asase yi so.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Ateneneefoɔ team su, na Awurade tie wɔn; ɔyi wɔn firi wɔn haw nyinaa mu.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Awurade bɛn wɔn a wɔapa aba na ɔgye wɔn a wɔadwerɛ wɔn wɔ honhom mu no nkwa.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Onipa tenenee bɛhunu amaneɛ bebree nanso Awurade gye no firi ne nyinaa mu;
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
ɔbɔ ne nnompe nyinaa ho ban, sɛdeɛ emu baako mpo mmu.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Bɔne bɛkum ɔdebɔneyɛfoɔ; ɔteneneeni atamfoɔ bɛnya afɔbuo.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Awurade gye nʼasomfoɔ nkwa; wɔn a wɔdwane toa noɔ no mu biara renkɔ afɔbuo mu.