< Salme 34 >
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Ob vseh časih bom blagoslavljal Gospoda, njegova hvala bo nenehno na mojih ustih.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Moja duša bo storila svoje bahanje v Gospodu. Ponižni bodo o tem slišali in bodo veseli.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Oh poveličujte z menoj Gospoda in skupaj poveličujmo njegovo ime.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Iskal sem Gospoda in me je uslišal ter me osvobodil pred vsemi mojimi strahovi.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Pogledali so k njemu in bili ožarjeni in njihovi obrazi niso bili osramočeni.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Ta revež je zajokal in Gospod ga je uslišal ter ga rešil pred vsemi njegovimi težavami.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Gospodov angel tabori okoli teh, ki se ga bojijo in jih osvobaja.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Oh okusite in vidite, da je Gospod dober. Blagoslovljen je človek, ki zaupa vanj.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Oh bojte se Gospoda, vi njegovi sveti, kajti nič ne manjka tem, ki se ga bojijo.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Mladim levom primanjkuje in trpijo lakoto, toda tistim, ki iščejo Gospoda, ne bo manjkala nobena dobra stvar.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Pridite, otroci, prisluhnite mi. Strahu Gospodovega vas bom učil.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Kakšen človek je tisti, ki želi življenje in ljubi mnoge dneve, da bi lahko videl dobro?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Zadržuj svoj jezik pred zlom in svoje ustnice od govorjenja zvijače.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Odidi od zla in delaj dobro, išči mir in ga zasleduj.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Gospodove oči so na pravičnih in njegova ušesa so odprta k njihovemu klicanju.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Gospodovo obličje je zoper te, ki delajo zlo, da z zemlje iztrebi spomin na njih.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Pravični kličejo in Gospod uslišuje ter jih osvobaja iz vseh njihovih stisk.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Gospod je blizu tem, ki so zlomljenega srca in rešuje takšne, ki so skesanega duha.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Mnoge so stiske pravičnega, toda Gospod ga osvobaja iz njih vseh.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Varuje vse njegove kosti niti ena izmed njih ni zlomljena.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Zlo bo pokončalo zlobnega in tisti, ki sovražijo pravične, bodo zapuščeni.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Gospod odkupuje dušo svojih služabnikov in nobeden od teh, ki zaupajo vanj, ne bo zapuščen.