Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Blagosiljam Gospoda u svako doba, hvala je njegova svagda u ustima mojima.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Gospodom se hvali duša moja; neka èuju koji stradaju, pa neka se raduju.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Velièajte Gospoda sa mnom, uzvišujmo ime njegovo zajedno.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Tražih Gospoda, i èu me, i svijeh nevolja mojih oprosti me.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Koji u njega gledaju prosvjetljuju se, i lica se njihova neæe postidjeti.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Ovaj stradalac zavika, i Gospod ga èu, i oprosti ga svijeh nevolja njegovijeh.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Anðeli Gospodnji stanom stoje oko onijeh koji se njega boje, i izbavljaju ih.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Ispitajte i vidite kako je dobar Gospod; blago èovjeku koji se uzda u nj.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Bojte se Gospoda, sveti njegovi; jer koji se njega boje, njima nema oskudice.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Lavovi su ubogi i gladni, a koji traže Gospoda, ne premièe im se nijednoga dobra.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Hodite, djeco, poslušajte me; nauèiæu vas strahu Gospodnjemu.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Koji èovjek želi života, ljubi dane da bi vidio dobro?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Ustavljaj jezik svoj oda zla, i usta svoja od prijevarne rijeèi.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Kloni se oda zla, i èini dobro, traži mira i idi za njim.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Oèi su Gospodnje obraæene na pravednike, i uši njegove na jauk njihov.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Ali je strašno lice Gospodnje za one koji èine zlo, da bi istrijebio na zemlji spomen njihov.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Vièu pravedni, i Gospod ih èuje, i izbavlja ih od svijeh nevolja njihovijeh.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Gospod je blizu onijeh koji su skrušena srca, i pomaže onima koji su smjerna duha.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Mnogo nevolje ima pravednik, ali ga od svijeh izbavlja Gospod.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Èuva Gospod sve kosti njegove, nijedna se od njih neæe slomiti.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Bezbožnika ubiæe zlo, i koji nenavide pravednika prevariæe se.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Gospod iskupljuje dušu sluga svojih, i koji se god u njega uzdaju, neæe se prevariti.
