Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Ya Dawudi. Bwe yeefuula okuba omugu w’eddalu mu maaso ga Abimereki, oluvannyuma eyamugoba, era naye n’amuviira. Nnaagulumizanga Mukama buli kiseera, akamwa kange kanaamutenderezanga bulijjo.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Omwoyo gwange guneenyumiririzanga mu Mukama; ababonyaabonyezebwa bawulire bajaguzenga.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Kale tutendereze Mukama, ffenna tugulumizenga erinnya lye.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Nanoonya Mukama, n’annyanukula; n’ammalamu okutya kwonna.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Abamwesiga banajjulanga essanyu, era tebaaswalenga.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Omunaku ono yakoowoola Mukama n’amwanukula, n’amumalako ebyali bimuteganya byonna.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Malayika wa Mukama yeebungulula abo abatya Mukama, n’abawonya.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Mulegeeko mulabe nga Mukama bw’ali omulungi! Balina omukisa abaddukira gy’ali.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Musseemu Mukama ekitiibwa mmwe abatukuvu be, kubanga abamutya tebaajulenga.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Empologoma zirumwa enjala ne ziggwaamu amaanyi; naye abo abanoonya Mukama, ebirungi tebiibaggwengako.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Mujje wano baana bange, mumpulirize; mbayigirize okutya Mukama.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Oyagala okuwangaala mu bulamu obulungi, okuba mu ssanyu emyaka emingi?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Olulimi lwo lukuumenga luleme okwogera ebitasaana, n’akamwa ko kaleme okwogera eby’obulimba.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Lekeraawo okukola ebibi, okolenga ebirungi; noonya emirembe era ogigobererenga.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Amaaso ga Mukama gatunuulira abo abatuukirivu, n’amatu ge gawulira okukaaba kwabwe.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Mukama amaliridde okumalawo abakola ebibi, okubasaanyizaawo ddala n’obutaddayo kujjukirwa ku nsi.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Abatuukirivu bakoowoola Mukama n’abawulira n’abawonya mu byonna ebiba bibateganya.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Mukama abeera kumpi n’abalina emitima egimenyese, era alokola abo abalina emyoyo egyennyise.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Omuntu omutuukirivu ayinza n’okuba n’ebizibu bingi, naye byonna Mukama abimuyisaamu.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Amagumba ge gonna Mukama agakuuma, ne watabaawo na limu limenyeka.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Ekibi kiritta abakola ebibi, n’abalabe b’abatuukirivu balibonerezebwa.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Mukama anunula abaweereza be; so tewali n’omu ku abo abaddukira gy’ali alibonerezebwa.
