Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Psalmus David, cum immutavit vultum suum coram Achimelech, et dimisit eum et abiit. Benedicam Dominum in omni tempore: semper laus eius in ore meo.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
In Domino laudabitur anima mea: audiant mansueti, et laetentur.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Magnificate Dominum mecum: et exaltemus nomen eius in idipsum.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Exquisivi Dominum, et exaudivit me: et ex omnibus tribulationibus meis eripuit me.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Accedite ad eum, et illuminamini: et facies vestrae non confundentur.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Iste pauper clamavit, et Dominus exaudivit eum: et de omnibus tribulationibus eius salvavit eum.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Immittet angelus Domini in circuitu timentium eum: et eripiet eos.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Gustate, et videte quoniam suavis est Dominus: beatus vir, qui sperat in eo.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Timete Dominum omnes sancti eius: quoniam non est inopia timentibus eum.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Divites eguerunt et esurierunt: inquirentes autem Dominum non minuentur omni bono.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Venite filii, audite me: timorem Domini docebo vos.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Quis est homo qui vult vitam: diligit dies videre bonos?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Prohibe linguam tuam a malo: et labia tua ne loquantur dolum.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Diverte a malo, et fac bonum: inquire pacem, et persequere eam.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Oculi Domini super iustos: et aures eius in preces eorum.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Vultus autem Domini super facientes mala: ut perdat de terra memoriam eorum.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Clamaverunt iusti, et Dominus exaudivit eos: et ex omnibus tribulationibus eorum liberavit eos.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Iuxta est Dominus iis, qui tribulato sunt corde: et humiles spiritu salvabit.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Multae tribulationes iustorum: et de omnibus his liberabit eos Dominus.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Custodit Dominus omnia ossa eorum: unum ex his non conteretur.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Mors peccatorum pessima: et qui oderunt iustum delinquent.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Redimet Dominus animas servorum suorum: et non delinquent omnes qui sperant in eo.
