< Salme 34 >
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
われつねにヱホバを祝ひまつらんその頌詞はわが口にたえじ
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
わがたましひはヱホバによりて誇らん 謙だるものは之をききてよろこばん
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
われとともにヱホバを崇めよ われらともにその名をあげたたへん
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
われヱホバを尋ねたればヱホバわれにこたへ我をもろもろの畏懼よりたすけいだしたまへり
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
かれらヱホバを仰ぎのぞみて光をかうぶれり かれらの面ははぢあからむことなし
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
この苦しむもの叫びたればヱホバこれをきき そのすべての患難よりすくひいだしたまへり
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
ヱホバの使者はヱホバをおそるる者のまはりに營をつらねてこれを援く
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
なんぢらヱホバの恩惠ふかきを嘗ひしれ ヱホバによりたのむ者はさいはひなり
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
ヱホバの聖徒よヱホバを畏れよヱホバをおそるるものには乏しきことなければなり
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
わかき獅はともしくして饑ることあり されどヱホバをたづぬるものは嘉物にかくることあらじ
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
子よきたりて我にきけ われヱホバを畏るべきことを汝等にをしへん
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
福祉をみんがために生命をしたひ存へんことをこのむ者はたれぞや
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
なんぢの舌をおさへて惡につかしめず なんぢの口唇をおさへて虚偽をいはざらしめよ
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
惡をはなれて善をおこなひ和睦をもとめて切にこのことを勉めよ
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
ヱホバの目はただしきものをかへりみ その耳はかれらの號呼にかたぶく
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
ヱホバの聖顔はあくをなす者にむかひてその跡を地より斷滅したまふ
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
義者さけびたればヱホバ之をききてそのすべての患難よりたすけいだしたまへり
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
ヱホバは心のいたみかなしめる者にちかく在してたましひの悔頽れたるものをすくひたまふ
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
ただしきものは患難おほし されどヱホバはみなその中よりたすけいだしたまふ
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
ヱホバはかれがすべての骨をまもりたまふ その一つだに折らるることなし
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
惡はあしきものをころさん 義人をにくむものは刑なはるべし
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
ヱホバはその僕等のたましひを贖ひたまふ ヱホバに依賴むものは一人だにつみなはるることなからん