< Salme 34 >

1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Dari Daud, pada waktu ia pura-pura tidak waras pikirannya di depan Abimelekh, sehingga ia diusir, lalu pergi. Aku hendak memuji TUHAN pada segala waktu; puji-pujian kepada-Nya tetap di dalam mulutku.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Karena TUHAN jiwaku bermegah; biarlah orang-orang yang rendah hati mendengarnya dan bersukacita.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Muliakanlah TUHAN bersama-sama dengan aku, marilah kita bersama-sama memasyhurkan nama-Nya!
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Aku telah mencari TUHAN, lalu Ia menjawab aku, dan melepaskan aku dari segala kegentaranku.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Tujukanlah pandanganmu kepada-Nya, maka mukamu akan berseri-seri, dan tidak akan malu tersipu-sipu.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Orang yang tertindas ini berseru, dan TUHAN mendengar; Ia menyelamatkan dia dari segala kesesakannya.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Malaikat TUHAN berkemah di sekeliling orang-orang yang takut akan Dia, lalu meluputkan mereka.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Kecaplah dan lihatlah, betapa baiknya TUHAN itu! Berbahagialah orang yang berlindung pada-Nya!
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Takutlah akan TUHAN, hai orang-orang-Nya yang kudus, sebab tidak berkekurangan orang yang takut akan Dia!
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Singa-singa muda merana kelaparan, tetapi orang-orang yang mencari TUHAN, tidak kekurangan sesuatupun yang baik.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Marilah anak-anak, dengarkanlah aku, takut akan TUHAN akan kuajarkan kepadamu!
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Siapakah orang yang menyukai hidup, yang mengingini umur panjang untuk menikmati yang baik?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Jagalah lidahmu terhadap yang jahat dan bibirmu terhadap ucapan-ucapan yang menipu;
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
jauhilah yang jahat dan lakukanlah yang baik, carilah perdamaian dan berusahalah mendapatkannya!
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Mata TUHAN tertuju kepada orang-orang benar, dan telinga-Nya kepada teriak mereka minta tolong;
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
wajah TUHAN menentang orang-orang yang berbuat jahat untuk melenyapkan ingatan kepada mereka dari muka bumi.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Apabila orang-orang benar itu berseru-seru, maka TUHAN mendengar, dan melepaskan mereka dari segala kesesakannya.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
TUHAN itu dekat kepada orang-orang yang patah hati, dan Ia menyelamatkan orang-orang yang remuk jiwanya.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Kemalangan orang benar banyak, tetapi TUHAN melepaskan dia dari semuanya itu;
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Ia melindungi segala tulangnya, tidak satupun yang patah.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Kemalangan akan mematikan orang fasik, dan siapa yang membenci orang benar akan menanggung hukuman.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
TUHAN membebaskan jiwa hamba-hamba-Nya, dan semua orang yang berlindung pada-Nya tidak akan menanggung hukuman.

< Salme 34 >