< Salme 34 >
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Von David, da er seine Gebärde verstellte vor Abimelech, und dieser ihn forttrieb, und er ging. Ich will Jehovah segnen alle Zeit; Sein Lob soll beständig in meinem Munde sein.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Jehovahs rühme meine Seele sich; die Elenden sollen es hören und fröhlich sein.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Machet groß mit mir Jehovah, laßt uns erhöhen Seinen Namen allzumal.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Ich fragte nach Jehovah, und Er antwortete mir und errettete mich aus all meinem Bangen.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Sie blicken zu Ihm auf und strahlen. Und ihr Angesicht darf nicht erröten.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Es rief dieser Elende, und Jehovah hörte ihn, und rettete ihn aus allen seinen Drangsalen.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Jehovahs Engel lagert sich rings um die, so Ihn fürchten, und Er zieht sie heraus.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Schmecket und sehet, wie gut Jehovah ist. Selig der Mann, der auf Ihn sich verläßt.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Fürchtet Jehovah, ihr Seine Heiligen; denn denen, die Ihn fürchten, mangelt nichts.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Die jungen Löwen darben und hungern; aber denen, die nach Jehovah fragen, mangelt es an keinem Gut.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Kommt, Söhne, höret mir zu, ich will euch die Furcht Jehovahs lehren.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Wer ist der Mann, der Lust hat am Leben, und die Tage liebt, Gutes zu sehen?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Bewahre deine Zunge vor Bösem und deine Lippen, daß sie nicht Trug reden.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Weiche ab vom Bösen und tue Gutes. Suche Frieden und setze ihm nach.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Die Augen Jehovahs sind auf den Gerechten und Seine Ohren auf ihrem Angstschrei.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Das Angesicht Jehovahs ist wider die, so Böses tun, daß Er ihr Gedächtnis ausrotte von der Erde.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Schreien jene, so hört Jehovah und errettet sie aus allen ihren Drangsalen.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Jehovah ist denen nahe, die gebrochenen Herzens sind, und hilft denen, die einen zerschlagenen Geist haben.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Viel sind der Übel des Gerechten, aus allen aber errettet ihn Jehovah.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Alle seine Gebeine hütet Er, daß keines ihm zerbrochen wird.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Den Ungerechten tötet das Böse, und die den Gerechten hassen, werden schuldig.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Jehovah löset die Seele Seiner Knechte ein, und alle, die auf Ihn sich verlassen, haben keine Schuld.