Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Von David, als er seinen Verstand vor Abimelech verstellte und dieser ihn verjagte, worauf er sich entfernte. Lobpreisen will ich jederzeit den Herrn. Sein Lob sei stets in meinem Munde!
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Es rühme meine Seele sich im Herrn! Die Armen sollen's hören und sich freuen!
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Verherrlichet den Herrn mit mir! Laßt uns gemeinsam seinen Namen preisen!
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Den Herrn such ich auf; er hört auf mich, befreit mich aus den Ängsten all.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Mich schauet an und strahlt vor Freude! Nie röte mehr sich euer Angesicht!
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Hier ist ein armer Mensch, der einst gerufen. Der Herr vernahm's und half ihm aus den Nöten all.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Des Herrn Engel lagert sich um jene, die ihn fürchten, er rettet sie.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
So kostet und erfahrt, wie gut der Herr! Wie wohl dem Mann, der ihm vertraut!
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Vorm Herrn habt Furcht, ihr, seine Heiligen! Denn die ihn fürchten, leiden keinen Mangel.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Die Gottesleugner hungern darbend; doch denen, die den Herrn aufsuchen, mangelt nicht, was ihnen frommt.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Her, Kinder, hört mir zu! Ich lehre euch die Furcht des Herrn.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Wer ist der Mann, der Lust zum Leben hat, der zum Genuß des Glückes leben möchte?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Behüte vor dem Bösen deine Zunge, vor trügerischer Rede deine Lippen!
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Vom Bösen laß und tu das Gute! den Frieden such! Ihm jage nach!
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Des Herrn Augen achten auf die Frommen und seine Ohren auf ihr Flehen.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
Des Herrn Antlitz wendet sich den Übeltätern zu und tilgt ihr Angedenken von der Erde.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Die Frommen schreien, und schon hört's der Herr und rettet sie aus aller Not.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Der Herr ist nahe den zerknirschten Herzen; zerschlagenen Gemütern hilft er auf.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
In viel Gefahren ist der Fromme; aus ihnen allen rettet ihn der Herr.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Er hütet jedes seiner Glieder; versehrt wird auch nicht eins davon.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Den Frevler rafft ein Unfall weg; des Frommen Hasser müssen es bereuen.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Der Herr erlöst die Seele seiner Diener; wer auf ihn baut, bereut es nicht.
