Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
De David. Lorsqu’il contrefit l’insensé en présence d’Abimélec, et qu’il s’en alla chassé par lui. Je bénirai l’Éternel en tout temps; Sa louange sera toujours dans ma bouche.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Que mon âme se glorifie en l’Éternel! Que les malheureux écoutent et se réjouissent!
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Exaltez avec moi l’Éternel! Célébrons tous son nom!
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
J’ai cherché l’Éternel, et il m’a répondu; Il m’a délivré de toutes mes frayeurs.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Quand on tourne vers lui les regards, on est rayonnant de joie, Et le visage ne se couvre pas de honte.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Quand un malheureux crie, l’Éternel entend, Et il le sauve de toutes ses détresses.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
L’ange de l’Éternel campe autour de ceux qui le craignent, Et il les arrache au danger.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Sentez et voyez combien l’Éternel est bon! Heureux l’homme qui cherche en lui son refuge!
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Craignez l’Éternel, vous ses saints! Car rien ne manque à ceux qui le craignent.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Les lionceaux éprouvent la disette et la faim, Mais ceux qui cherchent l’Éternel ne sont privés d’aucun bien.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Venez, mes fils, écoutez-moi! Je vous enseignerai la crainte de l’Éternel.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Quel est l’homme qui aime la vie, Qui désire la prolonger pour jouir du bonheur?
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Préserve ta langue du mal, Et tes lèvres des paroles trompeuses;
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Éloigne-toi du mal, et fais le bien; Recherche et poursuis la paix.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
Les yeux de l’Éternel sont sur les justes, Et ses oreilles sont attentives à leurs cris.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
L’Éternel tourne sa face contre les méchants, Pour retrancher de la terre leur souvenir.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Quand les justes crient, l’Éternel entend, Et il les délivre de toutes leurs détresses;
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
L’Éternel est près de ceux qui ont le cœur brisé, Et il sauve ceux qui ont l’esprit dans l’abattement.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Le malheur atteint souvent le juste, Mais l’Éternel l’en délivre toujours.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Il garde tous ses os, Aucun d’eux n’est brisé.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Le malheur tue le méchant, Et les ennemis du juste sont châtiés.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
L’Éternel délivre l’âme de ses serviteurs, Et tous ceux qui l’ont pour refuge échappent au châtiment.
