Salme 34
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund;
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Se hen til ham og straal af Glæde, eders Aasyn skal ikke beskæmmes.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Her er en arm, der raabte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
HERRENS Engel slaar Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider paa ham!
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Kom hid, Børnlille, og hør paa mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt.
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Om nogen attraar Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
saa var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab;
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Aasyn for at slette deres Minde af Jorden;
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
naar de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Aand er brudt.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider paa ham, skal bøde.
