< Salme 34 >
1 Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Kathutkung: Devit, Abimelek hmalah pathu a kâsak nah ahni ni a hrek teh, a ceitakhai nah sak e la BAWIPA teh pou ka pholen han. Ama pholennae teh ka kâko hoi pou tâcawt seh.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Ka hringnae ni BAWIPA dawk a kâoup han. Kârahnoumnaw ni a thai awh vaiteh, a lunghawi awh han.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Oe BAWIPA teh na pholen khai awh haw. A min teh rei kâoupkhai awh sei.
4 Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
BAWIPA ka tawng navah, ama ni na thai pouh. Ka takinae pueng thung hoi na rasa.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
Ama kakhennaw teh, minhmai a pan awh. Nâtuek hai kayanae awm mahoeh.
6 De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
Hete mathoe ni a hram teh, BAWIPA ni a thai. Runae pueng thung hoi a rasa.
7 Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
Ama kataketnaw teh, BAWIPA e kalvantami ni a teng vah petkâkalup lahoi a tungpup sin awh teh, ouk a rasa awh.
8 Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
Oe, BAWIPA hawinae patek awh nateh khen awh haw. Ama kâuepnaw teh tami a yawkahawinaw doeh.
9 Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
Oe, a tamikathoungnaw, BAWIPA teh taket awh. A ma kataketnaw teh voutthoup hoi awm boihoeh.
10 Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
Sendektancanaw patenghai ca hane tawn laipalah vonhlam hoi ouk ao awh. Hatei, BAWIPA katawngnaw teh, hnokahawi tawn laipalah, awm awh mahoeh.
11 De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Camonaw tho awh haw, ka lawk thai awh haw. BAWIPA takinae na cangkhai awh han.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Apimaw nuenkahawi hoi hring han ka ngai. Apimaw hnokahawi hmu hanlah hring saw ka ngai.
13 Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Na lai teh yonnae thung hoi ring nateh, na pahni hah dumnae lawk dei hoeh nahanlah ring haw.
14 Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
Yonnae cettakhai nateh hawinae sak. Roumnae tawng nateh pâleih.
15 Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
BAWIPA mit ni tamikalannaw a khet teh, a hramnae lawk thai hanelah a hnâ a pakeng.
16 Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
BAWIPA minhmai ni hawihoehnae kasakkungnaw hah a taran. Talai van ahnimouh pou pouknae tâkhawng pouh lah ao han.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Tamikalan a hram toteh, BAWIPA ni a thai pouh teh runae thung hoi a rasa.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
A lungkareknaw hanelah, BAWIPA a hnai teh, muitha lungkamathoutnaw a rungngang.
19 Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Tamikalannaw ni runae moi a kâhmo awh. Hatei, BAWIPA ni hotnaw thung hoi a rungngang.
20 Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
A hru pueng a ring pouh, buet touh boehai khoe lah awm mahoeh.
21 Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
Hawihoehnae ni tamikathout thet vaiteh, tamikalan kahmuhmanaw teh thoebo lah ao awh han.
22 Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
BAWIPA ni a sannaw hringnae hah a ratang teh, ama kâuepnaw teh buet touh boehai thoebo lah awm mahoeh.