Salme 33
1 Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
Psalmus David. Exultate iusti in Domino: rectos decet collaudatio.
2 Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
Confitemini Domino in cithara: in psalterio decem chordarum psallite illi.
3 Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
Cantate ei canticum novum: bene psallite ei in vociferatione.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
Quia rectum est verbum Domini, et omnia opera eius in fide.
5 Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
Diligit misericordiam et iudicium: misericordia Domini plena est terra.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
Verbo Domini caeli firmati sunt: et spiritu oris eius omnis virtus eorum.
7 Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
Congregans sicut in utre aquas maris: ponens in thesauris abyssos.
8 Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
Timeat Dominum omnis terra: ab eo autem commoveantur omnes inhabitantes orbem.
9 Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
Quoniam ipse dixit, et facta sunt: ipse mandavit, et creata sunt.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
Dominus dissipat consilia gentium: reprobat autem cogitationes populorum, et reprobat consilia principum.
11 Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
Consilium autem Domini in aeternum manet: cogitationes cordis eius in generatione et generationem.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
Beata gens, cuius est Dominus, Deus eius: populus, quem elegit in hereditatem sibi.
13 Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
De caelo respexit Dominus: vidit omnes filios hominum.
14 Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
De praeparato habitaculo suo respexit super omnes, qui habitant terram.
15 Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
Qui finxit sigillatim corda eorum: qui intelligit omnia opera eorum.
16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
Non salvatur rex per multam virtutem: et gigas non salvabitur in multitudine virtutis suae.
17 Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
Fallax equus ad salutem: in abundantia autem virtutis suae non salvabitur.
18 Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
Ecce oculi Domini super metuentes eum: et in eis, qui sperant super misericordia eius.
19 for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
Ut eruat a morte animas eorum: et alat eos in fame.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
Anima nostra sustinet Dominum: quoniam adiutor et protector noster est.
21 Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
Quia in eo laetabitur cor nostrum: et in nomine sancto eius speravimus.
22 Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
Fiat misericordia tua Domine super nos: quemadmodum speravimus in te.
