< Salme 33 >
1 Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
Jubler i HERREN, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
2 Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
3 Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
en ny Sang synge I ham, leg lifligt paa Strenge til Jubelraab!
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
Thi sandt er HERRENS Ord, og al hans Gerning er trofast;
5 Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
han elsker Retfærd og Ret, af HERRENS Miskundhed er Jorden fuld.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
Ved HERRENS Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Aande.
7 Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forraadskamre.
8 Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;
9 Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
thi han talede, saa skete det, han bød, saa stod det der.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
HERREN kuldkasted Folkenes Raad, gjorde Folkeslags Tanker til intet;
11 Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
HERRENS Raad staar fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13 Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
HERREN skuer fra Himlen, ser paa alle Menneskens Børn;
14 Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor paa Jorden;
15 Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;
17 Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
til Frelse slaar Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
18 Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
Men HERRENS Øje ser til gudfrygtige, til dem, der haaber paa Naaden,
19 for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
Paa HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;
21 Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler paa hans hellige Navn.
22 Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
Din Miskundhed være over os, HERRE, saa som vi haaber paa dig.