< Salme 33 >
1 Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
Pravednici, Jahvi kličite! Hvaliti ga pristoji se čestitima.
2 Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
Slavite Jahvu na harfi, na liri od deset žica veličajte njega!
3 Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
Pjesmu novu zapjevajte njemu i glazbala skladna popratite poklicima.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
Jer prÓava je riječ Jahvina i vjernost su sva djela njegova.
5 Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
On ljubi pravdu i pravo: puna je zemlja dobrote Jahvine.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
Jahvinom su riječju nebesa sazdana i dahom usta njegovih sva vojska njihova.
7 Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
Vodu morsku on sabire kao u mješinu i bezdane stavlja u spremišta.
8 Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
Zemlja sva neka pred Jahvom strepi, neka ga se boje svi stanovnici svijeta!
9 Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
Jer on reče - i sve postade, naredi - i sve se stvori.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
Jahve razbija nakane pucima, mrsi namjere narodima.
11 Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
Naum Jahvin dovijeka ostaje i misli srca njegova od koljena do koljena.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
Blago narodu kojemu je Jahve Bog, Narodu koji on odabra sebi za baštinu!
13 Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
Gospodin motri s nebesa i gleda sve sinove čovječje.
14 Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
Iz svoga prebivališta motri sve stanovnike zemaljske:
15 Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
on je svima srca stvorio i pazi na sva djela njihova.
16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
Ne spasava kralja vojska mnogobrojna, ne spasava velika (sila) junaka.
17 Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
Isprazno se od konja nadati spasenju, jačina njegova ne izbavlja.
18 Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
Oko je Jahvino nad onima koji ga se boje, nad onima koji se uzdaju u milost njegovu:
19 for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
da im od smrti život spasi, da ih hrani u danima gladi.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
Naša se duša Jahvi nada, on je pomoć i zaštita naša.
21 Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
Srce nam se u njemu raduje, u njegovo sveto ime mi se uzdamo.
22 Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
Neka dobrota tvoja, o Jahve, bude nad nama, kao što se mi u tebe uzdamo!