Salme 32

1 Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.

その愆をゆるされその罪をおほはれしものは福ひなり

2 Saligt er det Menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.

不義をヱホバに負せられざるもの心にいつはりなき者はさいはひなり

3 Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under min Jamren den ganske Dag.

我いひあらはさざりしときは終日かなしみさけびたるが故にわが骨ふるびおとろへたり

4 Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. (Sela)

なんぢの手はよるも晝もわがうへにありて重し わが身の潤澤はかはりて夏の旱のごとくなれり (セラ)

5 Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: „Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren‟, du forlod mig min Syndeskyld. (Sela)

斯てわれなんぢの前にわが罪をあらはしわが不義をおほはざりき 我いへらくわが愆をヱホバにいひあらはさんと 斯るときしも汝わがつみの邪曲をゆるしたまへり (セラ)

6 Derfor skal hver hellig bede til dig til den Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke naa til ham.

されば神をうやまふ者はなんぢに遇ことをうべき間になんぢに祈らん 大水あふれ流るるともかならずその身におよばじ

7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. (Sela)

汝はわがかくるべき所なり なんぢ患難をふせぎて我をまもり救のうたをもて我をかこみたまはん (セラ)

8 Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

われ汝ををしへ汝をあゆむべき途にみちびき わが目をなんぢに注てさとさん

9 Værer ikke som Hest og Mule, der ikke have Forstand, hvis Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge dem, naar de ikke ville komme nær til dig.

汝等わきまへなき馬のごとく驢馬のごとくなるなかれ かれらは鑣たづなのごとき具をもてひきとめずば近づききたることなし

10 Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed.

惡者はかなしみ多かれどヱホバに依賴むものは憐憫にてかこまれん

11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet!

ただしき者よヱホバを喜びたのしめ 凡てこころの直きものよ喜びよばふべし