Salme 31

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

Ra Anumzamoka kagripi franekuanki natrege'za magore hu'za nazeri nagazea osiho. Hanki fatgo kavukva zampinti nagu'vazio.

2 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

Kagesa antenka nunamuni'a nentahinka, ame hunka nagu'vazio. Kagra fraki haveni'ane, hankave vihuni'agna hunka mani'nananki'na, anampi fraki'na nagura vazigahue.

3 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

Ra Anumzamoka Kagra fraki haveni'ane, hankave vihuni'anena mani'nane. Kagri kagimo'ma knare haniazanku nentahinka nazeri fatgo hunka kegava hunanto.

4 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Ha' vahe'nimo'zama nahenaku'ma krifuma anagi ante'nazafintira navare atiraminka nagu'vazio. Na'ankure kagra nagri fraki kumani'a mani'nane.

5 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Kagri kazampi avamuni'a antoanki, Ra Anumzamoka nagu'vazio, na'ankure Kagra tamagege hu' Anumza mani'nane.

6 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

Kaza osu havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahera, tusi navresra hunezmantoe. Hianagi nagra Ra Anumzamokare namentintia nehu'na antahinegamue.

7 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

Nagra Ra Anumzamoka vagaore kavesizanka'agura musena hugahue. Na'ankure kagra knazani'a negenka natama eri'na vuazana antahinka kenka hu'nane.

8 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

Hagi kagra ha' vahe'ni'amokizmi zamazampina nevre onte'nananki, nagu'vazinke'na ra mopafi knare hu'na mani'noe.

9 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Hagi Ra Anumzamoka kasunku hunanto. Na'ankure nagra knazampima mani'ne'na zavi'ma atoa zamo'a navumo'a pro nehigeno, navufgamo'enena ome haviza hie.

10 Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

Maka kna nasuzampi nemani'na, knazampima mani'na vuazamo, higeno kafuni'amo'a atupa nehie. Kumi avu'avazampi mani'na vuazamo higeno hankaveni'a omnegeno, zaferinani'a omne amne nehie.

11 Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

Ha' vahe'nimo'za zamavaresra hunenantazageno, tava'onte'ma nemaniza vahe'mo'za nagefenkami netrazageno, ronenimo'zama kumapima nenage'za koro nefraze.

12 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

Fri'nea vahe'ma zamagekaniaza hu'za zamagekani nentazage'na nagra tako hu'nea mopa kavogna hu'noe.

13 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

Rama'a vahe'mo'za huhaviza hunentaza naneke nentahi'na tusi koro hu'noe. Hagi zamagra nahe frinaku oku'a atru hu'za kea anaki'naze.

14 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Hianagi Ra Anumzamoka kagrite namentintia nehu'na nagri Anumza kagra mani'nane hu'na nehue.

15 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

Nasimu'mo'a Kagri kazampi me'neanki, ha' vahe'niamo'zama nahenaku'ma nenavaririza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazio.

16 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

Atregeno kavugosafinti masazamo'a eri'za vaheka'arera remasa nehina, huvempama hunka huhagerafinana keka'agu nentahinka kasunku hunantenka nzahuo.

17 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

Hanki Ra Anumzamoka kagripi nagra franekue. Hagi natrege'za ha' vahetmimo'za nazeri nagazea osiho. Fatgo kavu'kvaka'afinti nagu'vazio. Hagi kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamazeri zamagaze nehunka, zamagira ruhamunkige'za friza matipi maseho. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Havigema nehaza zamagefu'na erirava nehenka, fatgo zmavuzmava'ma nehaza vahe'ma huhaviza nehu'za zamavufaga ra kema nehaza zamagira eriravaho.

19 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

Ra Anumzamoka knare kavukvamo'a rankrerfa hu'neankinka, kagri'ma koro'ma hugante'za kagoraga'ama nemaniza vahera rama'a zmasimu ante vite'nezmantane. Hagi kagripima eme frakinaku'ma aza vahera knare kavukva zana antevite nezmantenka asomura hunezmantake'za maka vahe'mo'za nezamagaze.

20 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Ha' vahe'mo'zama zamahe'zama nehazagenka Ra Anumzamoka zamazeri franekinka, zamagipinti'ma huhavizama nehazagenka zamazeri fra'nekine.

21 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

Ra Anumzamofona ra agi erisga hanue. Na'ankure ha' vahe'nimo'zama mani'noa rankumama avazagi kagizageno'a, Agra vagaore avesizama'areti nagu'vazi'ne.

22 Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

Hagi antrima nehu'na amanage hu'noe, Ra Anumzana atre'na nagra ogama afete e'noe hu'na hu'noe. Hianagi naza huogu'ma krafagema huana antahinka naza hu'nane.

23 Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Anumzamofo vahe'mota Ra Anumzamofona tamavesinteho. Na'ankure Ra Anumzamo'a Agri'ma avariri fatgoma nehaza vahera hazenkema erizankura kegava hunezmante'anagi, zamavufaga rama nehaza vahera zamazeri havizantfa nehie.

24 Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!

Ra Anumzamofonte'ma amuha'ma nehaza vahe'mota korora osu hankavetita maniho.