Salme 31

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

To the Overseer. — A Psalm of David. In Thee, O Jehovah, I have trusted, Let me not be ashamed to the age, In Thy righteousness deliver me.

2 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

Incline unto me Thine ear hastily, deliver me, Be to me for a strong rock, For a house of bulwarks to save me.

3 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

For my rock and my bulwark [art] Thou, For Thy name's sake lead me and tend me.

4 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Bring me out from the net that they hid for me, For Thou [art] my strength.

5 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Into Thy hand I commit my spirit, Thou hast redeemed me, Jehovah God of truth.

6 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

I have hated the observers of lying vanities, And I toward Jehovah have been confident.

7 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

I rejoice, and am glad in Thy kindness, In that Thou hast seen mine affliction, Thou hast known in adversities my soul.

8 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

And Thou hast not shut me up, Into the hand of an enemy, Thou hast caused my feet to stand in a broad place.

9 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Favour me, O Jehovah, for distress [is] to me, Mine eye, my soul, and my body Have become old by provocation.

10 Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

For my life hath been consumed in sorrow And my years in sighing. Feeble because of mine iniquity hath been my strength, And my bones have become old.

11 Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

Among all mine adversaries I have been a reproach, And to my neighbours exceedingly, And a fear to mine acquaintances, Those seeing me without — fled from me.

12 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

I have been forgotten as dead out of mind, I have been as a perishing vessel.

13 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

For I have heard an evil account of many, Fear [is] round about. In their being united against me, To take my life they have devised,

14 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

And I on Thee — I have trusted, O Jehovah, I have said, 'Thou [art] my God.'

15 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

In Thy hand [are] my times, Deliver me from the hand of my enemies, And from my pursuers.

16 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

Cause Thy face to shine on Thy servant, Save me in Thy kindness.

17 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

O Jehovah, let me not be ashamed, For I have called Thee, let the wicked be ashamed, Let them become silent to Sheol. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Let lips of falsehood become dumb, That are speaking against the righteous, Ancient sayings, in pride and contempt.

19 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

How abundant is Thy goodness, That Thou hast laid up for those fearing Thee,

20 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Thou hast wrought for those trusting in Thee, Before sons of men. Thou hidest them in the secret place of Thy presence, From artifices of man, Thou concealest them in a tabernacle, From the strife of tongues.

21 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

Blessed [is] Jehovah, For He hath made marvellous His kindness To me in a city of bulwarks.

22 Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

And I — I have said in my haste, 'I have been cut off from before Thine eyes,' But Thou hast heard the voice of my supplications, In my crying unto Thee.

23 Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Love Jehovah, all ye His saints, Jehovah is keeping the faithful, And recompensing abundantly a proud doer.

24 Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!

Be strong, and He strengtheneth your heart, All ye who are waiting for Jehovah!