Salme 31

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

“For the leader of the music. A psalm of David.” In thee, O LORD! do I trust; let me never be put to shame; According to thy goodness deliver me!

2 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

Bow down thine ear to me; help me speedily! Be to me a strong rock, a high fortress, for my deliverance!

3 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

For thou art my rock and my high fortress; Be thou also my guide, and lead me, for thy name's sake!

4 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Draw me out of the net which they have secretly laid for me, For thou art my strength!

5 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Into thy hand I commit my life; Thou wilt deliver me, O LORD, thou God of truth!

6 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

I hate those who regard lying vanities, And put my trust in the LORD.

7 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

I will be glad and rejoice in thy mercy, That thou hast looked upon my trouble, And hast had regard to my distress;

8 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

That thou hast not given me up to the hands of my enemies, But hast set my feet in a wide place.

9 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Have mercy upon me, O LORD! for I am in trouble! My face is consumed with grief; Yea, my spirit and my body.

10 Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

For my life is wasted with sorrow, And my years with sighing; My strength faileth by reason of my affliction, And my bones are consumed on account of all my enemies.

11 Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

I have become the scorn of my neighbors, And the terror of my acquaintance; They who see me abroad flee from me.

12 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

I am forgotten like a dead man out of mind; I am like a broken vessel.

13 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

I hear the slander of many; fear is on every side; For they take counsel together against me; They devise to take away my life.

14 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

But I trust in thee, O Jehovah! I say, “Thou art my God!”

15 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

My destiny is in thy hand; Deliver me from the power of my enemies and persecutors!

16 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

Let thy face shine upon thy servant, And save me through thy mercy!

17 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

Let me not be put to shame, O LORD! for I have called upon thee; Let the wicked be put to shame; Let them be silenced in the grave! (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Let lying lips be put to silence, Which speak proud things against the righteous, With haughtiness and contempt!

19 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

O how great is thy goodness, which thou treasurest up for them that fear thee; Which thou showest to them that trust in thee, before the sons of men!

20 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Thou hidest them in the secret place of thy presence from the machinations of men; Thou shelterest them in thy pavilion from the violence of tongues.

21 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

Praised be the LORD; for he hath shown me his wonderful kindness, As in a fortified city!

22 Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

I said in my distress, “I am cut off from before thine eyes;” But thou didst hear the voice of my supplication, When I cried unto thee.

23 Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

O love the LORD, all ye his servants; For the LORD preserveth the faithful, And requiteth the proud in full measure!

24 Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!

Be of good courage; let your hearts be strong, All ye who trust in the LORD!