Salme 31

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

“To the chief musician, a psalm of David.” In thee, O Lord, do I put my trust; Oh that I may never be put to shame: through thy righteousness do thou release me.

2 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

Bend unto me thy ear; speedily deliver me: be thou unto me as a rock of protection, as a mountain strong-hold to save me.

3 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

For my rock and my stronghold art thou; and for the sake of thy name lead me, and guide me.

4 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Draw me out of the net which they have laid secretly for me; for thou art my protection.

5 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Into thy hand do I commit my spirit: thou redeemest me, O Lord, the God of truth.

6 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

I hate those that depend on lying vanities; but I trust indeed in the Lord.

7 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

I will be glad and rejoice in thy kindness; because thou hast seen my misery; thou hast taken cognizance of the distresses of my soul;

8 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

And thou hast not surrendered me into the hand of the enemy: thou hast caused my feet to stand on an ample space.

9 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Be gracious unto me, O Lord, for I am in distress; my eye is consumed through vexation—my soul [too] and my body.

10 Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

For my life is spent with sorrow, and my years with sighing, my strength faileth because of my iniquity, and my bones are consumed.

11 Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

Because of all my assailants am I become a reproach, and unto my neighbors greatly so, and a terror to my acquaintance, those that see me abroad flee away from me.

12 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

I am forgotten as a dead man out of the heart: I am become like a perishable vessel.

13 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

For I have heard the slandering of many; terror was on every side, while they took counsel together against me: to take away my life did they purpose.

14 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

But I trusted well in thee, O Lord: I said, Thou art my God.

15 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

In thy hand are my destinies: deliver me from the hand of my enemies, and from my persecutors.

16 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

Let thy face shine upon thy servant: save me through thy kindness.

17 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

O Lord, let me not be put to shame; for I have called on thee: let the wicked be put to shame, let them be silent, [passing] to the nether world. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Let the lying lips be made dumb, which speak hard things against the righteous, with pride and contempt.

19 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

Oh how great is thy goodness, which thou hast treasured up for those that fear thee; which thou hast wrought for those that trust in thee before the sons of men!

20 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Thou wilt conceal them in the secret of thy presence from the conspiracy of men: thou wilt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues.

21 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

Blessed be the Lord: for he hath shown me his kindness wonderfully in a beleaguered city.

22 Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

And yet had I said in my despondency, I am cut off from before thy eyes: nevertheless thou didst hear the voice of my supplications when I cried loudly unto thee.

23 Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Oh love the Lord, all ye his pious ones: the Lord preserveth the faithful, and recompenses the presumption of him that acteth proudly.

24 Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!

Be strong, and let your heart be of good courage, all ye that hope in the Lord.