< Salme 31 >
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
To the chief Musician. A Psalm of David. In thee, Jehovah, do I trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness.
2 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
Incline thine ear to me, deliver me speedily; be a strong rock to me, a house of defence to save me.
3 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
For thou art my rock and my fortress; and, for thy name's sake, thou wilt lead me and guide me.
4 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
Draw me out of the net that they have hidden for me; for thou art my strength.
5 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
Into thy hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, Jehovah, [thou] God of truth.
6 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
I have hated them that observe lying vanities; and as for me, I have confided in Jehovah.
7 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.
I will be glad and rejoice in thy loving-kindness, for thou hast seen mine affliction; thou hast known the troubles of my soul,
8 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.
And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my feet in a large place.
9 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.
Be gracious unto me, Jehovah, for I am in trouble: mine eye wasteth away with vexation, my soul and my belly.
10 Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.
For my life is spent with sorrow, and my years with sighing; my strength faileth through mine iniquity, and my bones are wasted.
11 Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.
More than to all mine oppressors, I am become exceedingly a reproach, even to my neighbours, and a fear to mine acquaintance: they that see me without flee from me.
12 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.
I am forgotten in [their] heart as a dead man; I am become like a broken vessel.
13 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
For I have heard the slander of many — terror on every side — when they take counsel together against me: they plot to take away my life.
14 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
But I confided in thee, Jehovah; I said, thou art my God.
15 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
My times are in thy hand: deliver me from the hand of mine enemies, and from my persecutors.
16 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
Make thy face to shine upon thy servant; save me in thy loving-kindness.
17 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol )
Jehovah, let me not be ashamed; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, let them be silent in Sheol. (Sheol )
18 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.
Let the lying lips become dumb, which speak insolently against the righteous in pride and contempt.
19 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.
[Oh] how great is thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee, [which] thou hast wrought for them that trust in thee, before the sons of men!
20 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.
Thou keepest them concealed in the secret of thy presence from the conspiracies of man; thou hidest them in a pavilion from the strife of tongues.
21 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.
Blessed be Jehovah; for he hath shewn me wondrously his loving-kindness in a strong city.
22 Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.
As for me, I said in my haste, I am cut off from before thine eyes; nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried unto thee.
23 Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
Love Jehovah, all ye his saints. Jehovah preserveth the faithful, and plentifully requiteth the proud doer.
24 Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!
Be strong, and let your heart take courage, all ye that hope in Jehovah.