Salme 30

1 En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.

Ein Psalm, zu singen von der Einweihung des Hauses Davids. Ich preise dich, HERR, denn du hast mich erhöhet und lässest meine Feinde sich nicht über mich freuen.

2 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

HERR, mein Gott, da ich schrie zu dir, machtest du mich gesund.

3 Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol h7585)

HERR, du hast meine Seele aus der Hölle geführet; du hast mich lebendig behalten, da die in die Hölle fuhren. (Sheol h7585)

4 Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Ihr Heiligen, lobsinget dem HERRN; danket und preiset seine Heiligkeit!

5 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.

Denn sein Zorn währet einen Augenblick, und er hat Lust zum Leben; den Abend lang währet das Weinen, aber des Morgens die Freude.

6 Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

Ich aber sprach, da mir's wohl ging: Ich werde nimmermehr daniederliegen.

7 Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

Denn, HERR, durch dein Wohlgefallen hast du meinen Berg stark gemacht. Aber da du dein Antlitz verbargest, erschrak ich.

8 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.

Ich will, HERR, rufen zu dir; dem HERRN will ich flehen.

9 Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?

Was ist nütze an meinem Blut, wenn ich tot bin? Wird dir auch der Staub danken und deine Treue verkündigen?

10 Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

HERR, höre und sei mir gnädig; HERR, sei mein Helfer!

11 Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,

Du hast mir meine Klage verwandelt in einen Reigen; du hast meinen Sack ausgezogen und mich mit Freuden gegürtet,

12 at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.