Salme 30

1 En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.

A Psalm; a Song at the Dedication of the House; [a Psalm] of David. I will extol thee, O LORD; for thou hast raised me up, and hast not made my foes to rejoice over me.

2 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

O LORD my God, I cried unto thee, and thou hast healed me.

3 Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol h7585)

O LORD, thou hast brought up my soul from Sheol: thou hast kept me alive, that I should not go down to the pit. (Sheol h7585)

4 Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Sing praise unto the LORD, O ye saints of his, and give thanks to his holy name.

5 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.

For his anger is but for a moment; in his favour is life: weeping may tarry for the night, but joy [cometh] in the morning.

6 Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

As for me, I said in my prosperity, I shall never be moved.

7 Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

Thou, LORD, of thy favour hadst made my mountain to stand strong: thou didst hide thy face; I was troubled.

8 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.

I cried to thee, O LORD; and unto the LORD I made supplication:

9 Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?

What profit is there in my blood, when I go down to the pit? Shall the dust praise thee? shall it declare thy truth?

10 Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

Hear, O LORD, and have mercy upon me: LORD, be thou my helper.

11 Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,

Thou hast turned for me my mourning into dancing; thou hast loosed my sackcloth, and girded me with gladness:

12 at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.

To the end that [my] glory may sing praise to thee, and not be silent. O LORD my God, I will give thanks unto thee for ever.