Salme 3
1 En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
Psaume de David. A l’occasion de sa fuite devant Absalom, son fils. O Éternel, que mes ennemis sont nombreux! Quelle multitude se lève contre moi!
2 Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
Combien qui disent à mon sujet: Plus de salut pour lui auprès de Dieu! (Pause)
3 Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
Mais toi, ô Éternel! Tu es mon bouclier, Tu es ma gloire, et tu relèves ma tête.
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
De ma voix je crie à l’Éternel, Et il me répond de sa montagne sainte. (Pause)
5 Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
Je me couche, et je m’endors; Je me réveille, car l’Éternel est mon soutien.
6 Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
Je ne crains pas les myriades de peuples Qui m’assiègent de toutes parts.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
Lève-toi, Éternel! Sauve-moi, mon Dieu! Car tu frappes à la joue tous mes ennemis, Tu brises les dents des méchants.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)
Le salut est auprès de l’Éternel: Que ta bénédiction soit sur ton peuple! (Pause)
