< Salme 29 >
1 Giver Herren, I Guds Børn! giver Herren Ære og Styrke.
(En salme af David.) Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,
2 Giver Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!
3 Herrens Røst er over Vandene; Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!
4 Herrens Røst er med Kraft; Herrens Røst er med Herlighed.
HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,
5 Herrens Røst sønderbryder Cedre, og Herren har sønderbrudt Libanons Cedre.
HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,
6 Og han gør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Enhjørning.
får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!
7 Herrens Røst slaar ned med Ildsluer.
HERRENs Røst udslynger Luer.
8 Herrens Røst gør, at Ørken bæver; Herren gør, at Kades's Ørk bæver.
HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!
9 Herrens Røst bringer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger enhver: „Ære!”
HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom råber: "Ære!"
10 Herren har siddet ved Syndfloden, og Herren sidder, en Konge evindelig.
HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.
11 Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.
HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!