< Salme 28 >
1 Af David. Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! vær ikke tavs imod mig, at du ikke holder dig stille imod mig, og jeg bliver lig dem, som fare ned i Graven.
MAIN, ai paipalap, I lao likwir won komui, kom der kotin japaimokid, pwe ma re pan japaimokid, i pan duet ir, me pan lokidokila nan por o.
2 Hør mine ydmyge Begæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Kor.
Kom kotin mani nil en ai nidinid, I lau likwir won komui, I lao kapa won pa I kat mol omui jaraui.
3 Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.
Re der kotin kajapoko ia la ianaki me japun kan, ianaki me wia jued, me kin lokaia kajelel on men impa, ap lamelame jued nan monion arail.
4 Giv dem efter deres Gerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gerning, betal dem, hvad de have fortjent.
Kotin depuk on ir duen ar dodok o duen ar tiak jued; kotiki on ir duen dodok en pa arail; katini on ir duen ar wiawia.
5 Thi de agte ikke paa Herrens Værk, ej heller paa hans Hænders Gerning; han skal nedbryde dem og ikke bygge dem op.
Pwe re jota injenoki dodok en Ieowa de wiawia en lim a kan; e me a pan kotin kawe ir ala, a jota kauada.
6 Lovet være Herren; thi han har hørt mine ydmyge Begæringers Røst.
Kapin on Ieowa, pwe a kotin erekier nil en ai nidinid.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
Ieowa kel pa i o pere pa i, monion i kin liki i, o jauaja pa i mia. Monion i liki i o i pan danke i ki ai kaul.
8 Herren er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.
Ieowa kelel parail; I me manaman on jauaja japwilim a me keidier.
9 Frels dit Folk og velsign din Arv og fød dem og ophøj dem indtil evig Tid.
Kotin jauaja japwilim omui aramaj omui jojo, o kotin kamana ir o apwali irail ada kokolata!