Salme 28
1 Af David. Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! vær ikke tavs imod mig, at du ikke holder dig stille imod mig, og jeg bliver lig dem, som fare ned i Graven.
David ih Saam laa. Aw Angraeng, ka lungsong, nang ni kang kawk; pathim ai ah om hmah; nang pathim ai nahaeloe, tangqom thungah krah nihcae baktiah ni ka om tih.
2 Hør mine ydmyge Begæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Kor.
Na hmuenciim bangah ban ka payangh moe, nang kang kawk naah, tahmen kang hnikhaih lok to na tahngai paeh.
3 Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.
Angmacae imtaeng kaminawk khaeah angdaehhaih lok thui kami, palung thungah loe sethaih poek kami, kasae kaminawk, sethaih sah kaminawk hoi nawnto na caeh haih hmah.
4 Giv dem efter deres Gerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gerning, betal dem, hvad de have fortjent.
Nihcae khaeah a sak o ih tuinuen baktih, a sak o ih sethaih baktih toengah, pathok let ah: ban hoi a sak o ih tok baktih toengah, paek ah loe lokcaek ah.
5 Thi de agte ikke paa Herrens Værk, ej heller paa hans Hænders Gerning; han skal nedbryde dem og ikke bygge dem op.
Angraeng ih toknawk hoi a sak ih hmuennawk to tidoeh dawncang ai ah a oh o pongah, to kaminawk to anih mah amrosak tih, nihcae loe angthawk o let mak ai boeh.
6 Lovet være Herren; thi han har hørt mine ydmyge Begæringers Røst.
Tahmen ka hnikhaih loknawk anih mah ang thaih pae pongah, Angraeng khaeah tahamhoihaih om nasoe.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
Angraeng loe ka thacakhaih hoi ka buephaih ah oh; ka palungthin mah anih to oep pongah, anih mah ang bomh: to pongah ka plungthin anghoehaih hoiah koi; anih to laa hoiah ka pakoeh han.
8 Herren er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.
Angraeng loe angmah ih kaminawk hanah thacakhaih ah oh; situi a bawh ih kami hanah thacak pahlonghaih ah oh.
9 Frels dit Folk og velsign din Arv og fød dem og ophøj dem indtil evig Tid.
Nangmah ih kaminawk to pahlong ah loe, na qawktoep kaminawk to tahamhoihaih paek ah: nihcae to khenzawn ah loe dungzan khoek to toep ah.
