Salme 27
1 Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?
David priusquam liniretur Dominus inluminatio mea et salus mea quem timebo Dominus protector vitae meae a quo trepidabo
2 Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.
dum adpropiant super me nocentes ut edant carnes meas qui tribulant me et inimici mei ipsi infirmati sunt et ceciderunt
3 Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.
si consistant adversus me castra non timebit cor meum si exsurgat adversus me proelium in hoc ego sperabo
4 Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.
unam petii a Domino hanc requiram ut inhabitem in domo Domini omnes dies vitae meae ut videam voluntatem Domini et visitem templum eius
5 Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.
quoniam abscondit me in tabernaculo in die malorum protexit me in abscondito tabernaculi sui
6 Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.
in petra exaltavit me et nunc exaltavit caput meum super inimicos meos circuivi et immolavi in tabernaculo eius hostiam vociferationis cantabo et psalmum dicam Domino
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!
exaudi Domine vocem meam qua clamavi miserere mei et exaudi me
8 Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: „Søger mit Ansigt”, jeg søger dit Ansigt, Herre!
tibi dixit cor meum exquisivit facies mea faciem tuam Domine requiram
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!
ne avertas faciem tuam a me ne declines in ira a servo tuo adiutor meus esto ne derelinquas me neque dispicias me Deus salvator meus
10 Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.
quoniam pater meus et mater mea dereliquerunt me Dominus autem adsumpsit me
11 Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.
legem pone mihi Domine in via tua et dirige me in semita recta propter inimicos meos
12 Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.
ne tradideris me in animas tribulantium me quoniam insurrexerunt in me testes iniqui et mentita est iniquitas sibi
13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!
credo videre bona Domini in terra viventium
14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!
expecta Dominum viriliter age et confortetur cor tuum et sustine Dominum
