Salme 27

1 Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

A psalm of David. The Lord is my light and my saviour; whom then should I fear? The Lord protects my life; whom then should I dread?

2 Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.

When the wicked drew near to assail me and eat up my flesh, it was those who distressed and opposed me who stumbled and fell.

3 Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

Though against me a host should encamp, yet my heart would be fearless: though battle should rise up against me, still would I be trustful.

4 Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

One thing have I asked of the Lord, and that do I long for – To live in the house of the Lord all the days of my life, to gaze on the grace of the Lord and inquire in his temple.

5 Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

For he will hide me in his shelter in the day of misfortune. In his sheltering tent he hides me: he lifts me up on a rock.

6 Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.

And now that my head he has lifted above my encircling foes, I will march round the altar and sacrifice, shouting with joy, in his tent, making music and song to the Lord.

7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!

Hear, O Lord, my loud cry, and graciously answer me.

8 Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: „Søger mit Ansigt‟, jeg søger dit Ansigt, Herre!

My heart has said to you, ‘Your face, O Lord, I seek.’

9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!

Hide not your face from me, reject not your servant in anger: for you have been my help. Abandon me not, nor forsake me, O God of my help:

10 Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

for father and mother have left me; but the Lord will take me up.

11 Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.

Teach me your way, O Lord: lead me in an even path, because of my enemies.

12 Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.

Give me not up, O Lord, unto the rage of my foes; for against me have risen false witnesses, breathing out cruelty.

13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!

Firm is the faith I cherish, that I, in the land of the living, will yet see the goodness of God.

14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Let your heart be courageous and strong, and wait on the Lord.