Salme 27

1 Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Yhwh is my light and my salvation; whom shall I fear? Yhwh is the strength of my life; of whom shall I be afraid?

2 Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.

When the wicked, even mine enemies and my foes, came upon me to eat up my flesh, they stumbled and fell.

3 Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

Though an army should encamp against me, my heart shall not fear: though war should rise against me, in this will I be confident.

4 Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

One thing have I desired of Yhwh, that will I seek after; that I may dwell in the house of Yhwh all the days of my life, to behold the beauty of Yhwh, and to enquire in his temple.

5 Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

For in the time of trouble he shall hide me in his pavilion: in the secret of his tabernacle shall he hide me; he shall set me up upon a rock.

6 Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.

And now shall mine head be lifted up above mine enemies round about me: therefore will I offer in his tabernacle sacrifices of joy; I will sing, yea, I will sing praises unto Yhwh.

7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!

Hear, O Yhwh, when I cry with my voice: have mercy also upon me, and answer me.

8 Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: „Søger mit Ansigt‟, jeg søger dit Ansigt, Herre!

When thou saidst, Seek ye my face; my heart said unto thee, Thy face, Yhwh, will I seek.

9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!

Hide not thy face far from me; put not thy servant away in anger: thou hast been my help; leave me not, neither forsake me, O God of my salvation.

10 Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

When my father and my mother forsake me, then Yhwh will take me up.

11 Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.

Teach me thy way, O Yhwh, and lead me in a plain path, because of mine enemies.

12 Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.

Deliver me not over unto the will of mine enemies: for false witnesses are risen up against me, and such as breathe out cruelty.

13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!

I had fainted, unless I had believed to see the goodness of Yhwh in the land of the living.

14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Wait on Yhwh: be of good courage, and he shall strengthen thine heart: wait, I say, on Yhwh.