Salme 26
1 Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
Dawut yazghan küy: — Men üchün höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar; Chünki men öz durusluqumda turup mangdim; Men Perwerdigargha tayinip kelgenmen; Men téyilip ketmeymen.
2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
Méni sinap baqqaysen, i Perwerdigar, méni tekshürüp baqqin; Wijdanimni, qelbimni tawlighaysen;
3 thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
Chünki özgermes muhebbitingni köz aldimda tutqanmen; Men heqiqitingni özümge yétekchi qilip mangdimmen.
4 Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
Men yalghanchilar bilen hemdastixan olturmidim; Saxtipezlerge hemrah bolushqa kirmeymen.
5 Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
Yamanliq qilghuchilar jamaitidin yirginimen; Reziller bilenmu olturmaymen.
6 Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
Qollirimni gunahsizliqta yuyimen; Shunda, qurban’gahingni aylinip yüreleymen.
7 for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
We hem teshekkürlerni anglitimen; Barliq karametliringni jakarlaymen.
8 Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
I Perwerdigar, makaning bolghan öyni, Shan-sheriping turghan jayni söyüp keldim;
9 Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
Jénimni gunahkarlar bilen, Hayatimni qanxorlar bilen bille élip ketmigeysen;
10 i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
Ularning qolida suyiqestler bardur, Ong qoli parilerge toldi.
11 Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
Men bolsam, durusluqumda méngip yüriwérimen; Méni hörlükke chiqirip qutquzghaysen, Manga méhir-shepqet körsetkeysen.
12 Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaetler arisida turup Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler qayturimen.
