Salme 26

1 Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

Dāvida dziesma. Kungs, spried man tiesu, jo es staigāju savā sirds skaidrībā un paļaujos uz To Kungu - es nešaubīšos.

2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

Pārbaudi mani, Kungs, un izmeklē mani, izlūko manas īkstis un manu sirdi.

3 thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.

Jo Tava žēlastība ir priekš manām acīm, un es staigāju Tavā patiesībā.

4 Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

Es nesēžos pie neliešiem un netinos ar viltniekiem.

5 Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

Es ienīstu ļaundarītāju draudzi, un nesēžu pie bezdievīgiem.

6 Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!

Es mazgāju savas rokas nenoziedzībā un esmu, Kungs, ap Tavu altāri,

7 for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.

Lai ar teikšanas balsi daru zināmus un sludināju visus Tavus brīnumus.

8 Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

Kungs, es mīlēju Tava nama mājokli un Tavas godības telts vietu.

9 Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,

Neaizrauj manu dvēseli līdz ar grēciniekiem nedz manu dzīvību līdz ar asins ļaudīm;

10 i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.

Viņu rokās ir negantība, un viņu labā roka ir pilna dāvanu.

11 Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!

Bet es staigāju savā sirds skaidrībā; atpestī mani un apžēlojies par mani.

12 Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.

Mana kāja stāv uz līdzena ceļa, draudzes sapulcēs es teikšu To Kungu.