Salme 26

1 Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

לְדָוִד ׀ שָׁפְטֵנִי יְהוָה כִּֽי־אֲנִי בְּתֻמִּי הָלַכְתִּי וּבַיהוָה בָּטַחְתִּי לֹא אֶמְעָֽד׃

2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

בְּחָנֵנִי יְהוָה וְנַסֵּנִי צרופה צָרְפָה כִלְיוֹתַי וְלִבִּֽי׃

3 thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.

כִּֽי־חַסְדְּךָ לְנֶגֶד עֵינָי וְהִתְהַלַּכְתִּי בַּאֲמִתֶּֽךָ׃

4 Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

לֹא־יָשַׁבְתִּי עִם־מְתֵי־שָׁוְא וְעִם נַעֲלָמִים לֹא אָבֽוֹא׃

5 Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

שָׂנֵאתִי קְהַל מְרֵעִים וְעִם־רְשָׁעִים לֹא אֵשֵֽׁב׃

6 Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!

אֶרְחַץ בְּנִקָּיוֹן כַּפָּי וַאֲסֹבְבָה אֶת־מִזְבַּחֲךָ יְהוָֽה׃

7 for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.

לַשְׁמִעַ בְּקוֹל תּוֹדָה וּלְסַפֵּר כָּל־נִפְלְאוֹתֶֽיךָ׃

8 Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

יְֽהוָה אָהַבְתִּי מְעוֹן בֵּיתֶךָ וּמְקוֹם מִשְׁכַּן כְּבוֹדֶֽךָ׃

9 Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,

אַל־תֶּאֱסֹף עִם־חַטָּאִים נַפְשִׁי וְעִם־אַנְשֵׁי דָמִים חַיָּֽי׃

10 i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.

אֲשֶׁר־בִּידֵיהֶם זִמָּה וִֽימִינָם מָלְאָה שֹּֽׁחַד׃

11 Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!

וַאֲנִי בְּתֻמִּי אֵלֵךְ פְּדֵנִי וְחָנֵּֽנִי׃

12 Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.

רַגְלִי עָֽמְדָה בְמִישׁוֹר בְּמַקְהֵלִים אֲבָרֵךְ יְהוָֽה׃