< Salme 26 >
1 Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
David kah Aw BOEIPA, kai he lai han tloek lah. Thincaknah neh ka cet tih BOEIPA te ka pangtung dongah ka dinghae pawh.
2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
Aw BOEIPA kai he n'loepdak lamtah kai n'noemcai lah. Ka kuel neh lungbuei he picai la picai mai.
3 thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
Ka mik dongah na sitlohnah ka hmaitang tih na oltak dongah ka cet.
4 Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
Hlang taengah a poeyoek la ka ngol pawt tih aka thuhrhawk neh ka yok pawh.
5 Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
Thaehuet rhoek kah a ngolhlung te ka thiinah tih halang rhoek taengah ka ngol pawh.
6 Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
Ka kut he cimnah neh ka silh tih, BOEIPA nang kah hmueihtuk te ka hil he,
7 for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Uemonah ol te ka doek tih namah kah khobaerhambae boeih te ka tae.
8 Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
Aw BOEIPA, na lum-im khuirhung neh na thangpomnah dungtlungim hmuen te ka lungnah.
9 Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
Ka hinglu he hlangtholh rhoek neh, ka hingnah he thii aka hal hlang rhoek taengla coi boeh.
10 i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
Amih kut dongah boethae om tih a bantang kut ah kapbaih a poem uh.
11 Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
Tedae kai tah kamah thincaknah neh ka cet. Kai n'lat lamtah kai n'rhen lah.
12 Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
Ka kho he tlangkol ah pai tih khangkhung lakli ah BOEIPA te a yoethen pai ni.