Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Dawut yazƣan küy. Pǝrwǝrdigar, jenim Sanga tǝlmürüp ⱪaraydu;
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Sanga tayinimǝn, i Hudayim; Meni yǝrgǝ ⱪaritip hijalǝttǝ ⱪaldurmiƣaysǝn; Wǝ yaki düxmǝnlirimni üstümdin ƣalib ⱪilip xadlandurmiƣaysǝn;
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Bǝrⱨǝⱪ, Seni kütküqilǝrdin ⱨeqⱪaysisi xǝrmǝndǝ bolmas; Biraⱪ ⱨeqbir sǝwǝbsiz hainliⱪ ⱪilƣuqilar xǝrmǝndǝ bolidu.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Meni Sening izliringni bilidiƣan ⱪilƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Yolliringni manga ɵgitip ⱪoyƣaysǝn.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Meni ⱨǝⱪiⱪitingdǝ mangdurup, manga ɵgǝtkǝysǝn; Qünki ɵzüng mening nijatliⱪim bolƣan Hudayimdursǝn; Mǝn kün boyi Sanga ⱪarap tǝlmürimǝn;
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Ɵz rǝⱨimdilliⱪliringni, ɵzgǝrmǝs meⱨirliringni yadingƣa kǝltürgǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar! Qünki ular ǝzǝldin tartip bar bolup kǝlgǝndur;
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Mening yaxliⱪimdiki gunaⱨlirimni, Xundaⱪla itaǝtsizliklirimni esinggǝ kǝltürmigǝysǝn; Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting, meⱨribanliⱪing bilǝn, meni esinggǝ kǝltürgǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar;
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Pǝrwǝrdigar meⱨriban wǝ durustur; Xunga U gunaⱨkarlarni durus yolƣa salidu.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Mɵminlǝrni yahxi-yamanni pǝrⱪ etixkǝ U yetǝklǝydu; Mɵminlǝrgǝ Ɵz yolini ɵgitidu.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Uning ǝⱨdisi wǝ ⱨɵküm-guwaⱨlirini tutⱪanlarning ⱨǝmmisigǝ nisbǝtǝn, Pǝrwǝrdigarning barliⱪ yolliri ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝttur.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Ɵz naming üqün, i Pǝrwǝrdigar, Ⱪǝbiⱨlikim intayin eƣir bolsimu, Sǝn uni kǝqüriwǝtkǝnsǝn.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Kimki Pǝrwǝrdigardin ǝymǝnsǝ, Huda Ɵzi talliƣan yolda uningƣa [ⱨǝⱪiⱪǝtni] ɵgitidu;
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Uning jeni azadǝ-yahxiliⱪta yaxaydu, Uning nǝsli yǝr yüzigǝ miras bolidu.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Pǝrwǝrdigar Ɵzidin ǝyminidiƣanlar bilǝn sirdaxtur; U ularƣa Ɵz ǝⱨdisini kɵrsitip beridu.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mening kɵzlirim ⱨǝmixǝ Pǝrwǝrdigarƣa tikilip ⱪaraydu; Qünki U putlirimni tordin qiⱪiriwetidu.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Manga ⱪarap meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn; Qünki mǝn ƣeribanǝ, dǝrdmǝndurmǝn.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Kɵnglümning azarliri kɵpiyip kǝtti; Meni basⱪan ⱪismaⱪlardin qiⱪarƣaysǝn.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Dǝrdlirimni, azablirimni nǝziringgǝ alƣin, Barliⱪ gunaⱨlirimni kǝqürgǝysǝn!
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Mening düxmǝnlirimni nǝziringgǝ alƣin, Qünki ular kɵptur; Ular manga qongⱪur ɵqmǝnlik bilǝn nǝprǝtlinidu.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Jenimni saⱪliƣaysǝn, meni ⱪutⱪuzƣaysǝn; Meni xǝrmǝndiliktǝ ⱪaldurmiƣaysǝn; Qünki mǝn Seni baxpanaⱨim ⱪildim.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Kɵngül sapliⱪi wǝ durusluⱪ meni ⱪoƣdiƣay; Qünki mǝn Sanga ümid baƣlap kütüwatimǝn.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
I Huda, Israilni barliⱪ külpǝtliridin ⱪutⱪuzup ⱨɵrlükkǝ qiⱪarƣaysǝn!
