Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Dawid dwom. Awurade, me Nyankopɔn, wo mu na mede me werɛ hyɛ.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Wo so, me Nyankopɔn, na mede me ho to, mma mʼanim ngu ase, na mma mʼatamfo nso nni me so nkonim.
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Wɔn a wɔde wɔn ho to wo so no mu biara anim rengu ase da, mmom, wɔn a wɔyɛ kɔntɔnkye kwa no anim begu ase.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Kyerɛ me wʼakwan, Awurade, na minhu wʼatempɔn.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Fa wo nokware no so kyerɛkyerɛ me, efisɛ woyɛ Onyankopɔn, me Gyefo, na mʼani da wo so daa nyinaa.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Kae, Awurade, wo mmɔborɔhunu ne wo dɔ kɛse a ɛwɔ hɔ fi tete no.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Nkae me mmabun bere mu bɔne ne mʼatuatew akwan; kae me sɛnea wʼadɔe te, Awurade, efisɛ wuye.
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Awurade ye na ɔteɛ; enti ɔkyerɛkyerɛ nnebɔneyɛfo nʼakwan.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Ɔde ahobrɛasefo fa ɔkwan pa so na ɔkyerɛ wɔn nʼapɛde.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Awurade akwan nyinaa yɛ ɔdɔ ne nokwaredi ma wɔn a wodi nʼapam mu ahyɛde so.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Awurade, me bɔne so de, nanso wo din nti, fa kyɛ me.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Enti hena ne onipa a osuro Awurade? Ɔbɛkyerɛ no ɔkwan a wabɔ ama no.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Obedi yiye wɔ ne nkwanna mu, na nʼasefo afa asase no sɛ wɔn agyapade.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Awurade da nʼatirimsɛm adi kyerɛ wɔn a wosuro no; na ɔma wohu nʼapam.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mʼani da Awurade so daa, efisɛ ɔno nko ara na obeyi mʼanan afi afiri mu.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Dan wʼani hwɛ me, na dom me, efisɛ meyɛ ankonam na meyɛ mmɔbɔ.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Me koma mu dadwen adɔɔso; yi me dadwen fi me so.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Hwɛ me haw ne mʼahohiahia na yi me bɔne nyinaa fi me so.
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Hwɛ sɛnea mʼatamfo adɔɔso ne ɔtan kɛse a wɔde tan me!
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Bɔ me nkwa ho ban na gye me; mma mʼanim ngu ase, efisɛ me guankɔbea ne wo.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Ma trenee ne nokware mmɔ me ho ban, efisɛ mʼani da wo so.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Gye Israel, Onyankopɔn, fi wɔn haw nyinaa mu.
