< Salme 25 >
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
A ti, o! Jehová, levantaré mi alma.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Dios mío, en ti confié: no sea yo avergonzado, no se alegren de mí mis enemigos.
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Ciertamente todos los que te esperan, no serán avergonzados: serán avergonzados los que se rebelan sin causa.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Tus caminos, o! Jehová, házme saber: enséñame tus sendas.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Encamíname en tu verdad, y enséñame: porque tú eres el Dios de mi salud: a ti he esperado todo el día.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Acuérdate de tus miseraciones, o! Jehová: y de tus misericordias, que son perpetuas.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
De los pecados de mi mocedad, y de mis rebeliones no te acuerdes: conforme a tu misericordia acuérdate de mí, tú, por tu bondad, o! Jehová.
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Bueno y recto es Jehová: por tanto él enseñará a los pecadores el camino.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Encaminará a los humildes por el juicio; y enseñará a los mansos su carrera.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Todas las sendas de Jehová son misericordia y verdad, a los que guardan su concierto, y sus testimonios.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Por tu nombre, o! Jehová, perdonarás también mi pecado; porque es grande.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
¿Quién es el varón que teme a Jehová? Enseñarle ha el camino que ha de escoger.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Su alma reposará en el bien: y su simiente herederá la tierra.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
El secreto de Jehová, a los que le temen: y su concierto, para hacerles saber.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mis ojos, siempre a Jehová; porque él sacará de la red mis pies.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Mírame, y ten misericordia de mí: porque yo soy solo, y pobre.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Las angustias de mi corazón se ensancharon: sácame de mis congojas.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Mira mi aflicción, y mi trabajo: y perdona todos mis pecados.
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Mira mis enemigos, que se han multiplicado: y de odio injusto me han aborrecido.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Guarda mi alma, y líbrame: no sea yo avergonzado, porque en ti confié.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Integridad y rectitud me guardarán: porque a ti he esperado.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Redime, o! Dios, a Israel de todas sus angustias.