Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
K tebi, Gospode, podižem dušu svoju.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Bože moj! u tebe se uzdam; ne daj da se osramotim, da mi se ne svete neprijatelji moji.
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
I koji se god u te uzdaju, neæe se osramotiti; osramotiæe se oni koji se odmeæu od tebe besputno.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Pokaži mi, Gospode, putove svoje, nauèi me hoditi stazama tvojim.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Uputi me istini svojoj, i nauèi me; jer si ti Bog spasenja mojega, tebi se nadam svaki dan.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Opomeni se milosrða svojega, Gospode, i milosti svoje; jer su otkako je vijeka.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Grijehova mladosti moje, i mojih prijestupa ne pominji; po milosti svojoj pomeni mene, radi dobrote svoje, Gospode!
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Dobar je i pravedan Gospod; toga radi pokazuje grješnicima put.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Upuæuje krotke istini, uèi krotke hoditi putem njegovijem.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Svi su putovi Gospodnji milost i istina onima koji drže zavjet njegov i otkrivenje njegovo.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Radi imena svojega, Gospode, oprosti grijeh moj, jer je velik.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Koji se èovjek boji Gospoda? On æe mu pokazati koji put da izbere.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Duša æe njegova u dobru poèivati, i sjeme æe njegovo vladati zemljom.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Tajna je Gospodnja u onijeh koji ga se boje, i zavjet svoj javlja im.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Oèi su mi svagda upravljene ka Gospodu, jer on izvlaèi iz zamke noge moje.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Pogledaj me i smiluj se na me, jer sam inokosan i nevoljnik.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Nek se raširi stisnuto srce moje, iz tjeskobe moje izvadi me.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Vidi jade moje i muku moju, i oprosti mi sve grijehe moje.
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Pogledaj neprijatelje moje kako ih je mnogo i kakvom me pakosnom nenavišæu nenavide.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Saèuvaj dušu moju i izbavi me; ne daj da se osramotim, jer se u tebe uzdam.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Bezazlenost i pravda neka me saèuva, jer se u tebe uzdam.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Izbavi, Bože, Izrailja od svijeh nevolja njegovijeh.
