Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
MAING, i kin inong iong komui.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Ai Kot, i liki komui, sauasa ia, pwe i ender sarodi, o ai imwintiti kan ender peren kida.
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Pwe karos me liki komui, sota pan sarodi, a me pan muei sang komui pan sarodi.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Maing, kom kotin kasale ong ia al omui kan, o kotin padaki ong ia omui tiak kan;
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Kalua ia ni omui melel o kalolekong ia! Pwe komui ta ai Kot, me kin sausa ia, ran karos, i kin auiaui komui.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Maing, kom kotin tamanda omui kalangan o omui kapunglol, me tapidar mon kaua.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Re der kotin kupura dip en ai tikitik o ai sopeik; a kupura ia ni ar kapunglol o kalangan! Maing Ieowa.
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Ieowa me mau o lelapok, i me a kotin padaki ong me dipan akan pon al o.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
A kin kalua pung me luet akan, o a kotin padaki ong me luet akan al a.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Al en Ieowa kan me dir en kalangan o melel ong ir, me kin kolekol a inau o masan akan.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Maing, kom kotin maki ong ia ai sapung kan me lapalap, pweki mar omui.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Is ol, me kin lan Ieowa? A pan kotin padaki ong i duen al o, me a en pilada.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Ngen e pan mi wasa mau o kaudaudok a pan aneki sap o.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Ieowa kompoke pan me kin lan i, a pan kotin padaki ong i duen a inau.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mas ai kin ariri Ieowa ansau karos, pwe a pan kotin lapwada nä i kat sang nan insar.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Kom kotin masan dong ia o maki ong ia, pwe ngai sapoupou o luet.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Masak en mongiong i lalaudalar; kotin kalua ia sang nan ai apwal akan!
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Kom kotin mangi ai luet o ai kankangeranger, o kotin maki ong ia dip ai kan karos!
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Kom kotin mangi duen ai imwintiti kan, pwe re me toto, o re kin kailong kin ia ni ar aklapalap.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Kom kotin sinsila ai maur o dore ia la, kom kotin apwali ia, pwe i der namenokala, pwe i kin liki komui.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Melel o pung en sinsila ia, pwe i auiaui komui.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Maing Kot, kom kotin dorela Israel sang nan ar apwal akan karos!
