Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Psalmus David, in finem. Ad te Domine levavi animam meam:
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Deus meus in te confido, non erubescam:
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Neque irrideant me inimici mei: etenim universi, qui sustinent te, non confundentur.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Confundantur omnes iniqua agentes supervacue. Vias tuas Domine demonstra mihi: et semitas tuas edoce me.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Dirige me in veritate tua, et doce me: quia tu es Deus salvator meus, et te sustinui tota die.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Reminiscere miserationum tuarum Domine, et misericordiarum tuarum, quae a saeculo sunt.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Delicta iuventutis meae, et ignorantias meas ne memineris. Secundum misericordiam tuam memento mei tu: propter bonitatem tuam Domine.
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Dulcis et rectus Dominus: propter hoc legem dabit delinquentibus in via.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Diriget mansuetos in iudicio: docebit mites vias suas.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Universae viae Domini, misericordia et veritas, requirentibus testamentum eius et testimonia eius.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Propter nomen tuum Domine propitiaberis peccato meo: multum est enim.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Quis est homo qui timet Dominum? legem statuit ei in via, quam elegit.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Anima eius in bonis demorabitur: et semen eius hereditabit terram.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Firmamentum est Dominus timentibus eum: et testamentum ipsius ut manifestetur illis.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Oculi mei semper ad Dominum: quoniam ipse evellet de laqueo pedes meos.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Respice in me, et miserere mei: quia unicus et pauper sum ego.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Tribulationes cordis mei multiplicatae sunt: de necessitatibus meis erue me.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Vide humilitatem meam, et laborem meum: et dimitte universa delicta mea.
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Respice inimicos meos quoniam multiplicati sunt, et odio iniquo oderunt me.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Custodi animam meam, et erue me: non erubescam, quoniam speravi in te.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Innocentes et recti adhaeserunt mihi: quia sustinui te.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Libera Deus Israel ex omnibus tribulationibus suis.
